- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
23

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ueland 23
Tanken om et Reformselskab med Underavdelinger over det hele Land,
og i det Reglement, som blev vedtaget 7 Novbr., indtoges en saalydende §:
«Foreningen udvælger en Kommittee af 12 Medlemmer, der har at af
give Betænkning og Indstilling om, hvorvidt Foreningens Virkß«mked bør
udvides ved Optagelsen af Medborgere fra Landets forskjellige Egne»;
i denne Komité indvalgtes 10 Novbr. først og fremst Sverdrup, Steen,
Jaabæk og Ueland, og om der end denne Gang intet kom ud al Tanken,
gav den dog Jaabæk Impulsen til den senere Grundlæggelse af Bondeven
foreningen. Reformforeningens Formand var først Sverdrup, derefter fra
Januar 1860 Steen, idet Ueland frabad sig alle Valg; men disse tre sam
men, som «Morgenbladet» kaldte «Triumvirerne», var dog hele Tiden
Foreningens ledende Mænd. Dens Stiftelse vakte i Pressen, særlig mellem
«Morgenbladet» og «Aftenbladet», en voldsom Fejde, som stod paa med
daglige polemiske Artikler til Slutten af Novbr., og Foreningen, som af
«Morgenbladet» blev benævnt «Storthingets Jakobinerklub», formaae6e
ikke at vinde synderlig Magt ; den blev drevet til at stemme for sin Mod
stander Schweigaards Forslag om Fordelingen af 3.eprNßentanter mellem
Land og By (11 Novbr.), og i 3p<3rßßinaalet om den nye 3kv6Blav, som
den ønskede underkastet ny Behandling, led den et afgjort Nederlag (28
Novbr). Paa det næste Storthing forsøgtes ingen alvorlig oppoßition mod
Regjeringen, og senere var Sverdrup Oppositionens anerkjendte Leder.
I en Skildring af «Storthinget 1862 — 1863» (Chra. 1865) heder det, at
«Ueland har dalet baade i Anseelse og aandelig Vigør», og Partifører
var han ikke længer.
Uelands Program er klart udtrykt i de Reformkrav, som han var
med at opstiile paa Storthinget 1845, °g hvis Hovedpunkt var dette: at
afskaffe alt Embedsregjereri til Fordel for Folkets egen
Forvaltning. Han har selv i «Aftenbladet» 1860 resumeret de vig
tigste Beslutninger i denne Retning ; hans Kamp for at hævde Storthinget
mod Regjeringen hørte md i samme Program, og han søgte stadig at
gjennemføre det paa alle Punkter. Hans Forhold til Formandskabsloven
af 1837 er ovenfor omtalt. Ligesom i 1833 talte han 1839 for Folkevalg
af Forligelseskommissærer, hvorom en Lov endelig kom istand 1842 etter
Regjeringens egen Proposition. 1842 drev han igjennem, trods Regje
ringens Modstand, Ophævelse af det gamle Forbud mod frie gudelige
Forsamlinger. Paa samme Storthing gjentog han sit Forslag fra 1833 om
Sorenskrivernes Udelukkelse fra Deling- og 3kyld3Ntnin3BfolletninFer, som
dengang var blevet negtet Sanktion, og som ikke var kommet til Behand
ling i 1836 og 1839; en Beslutning i denne Retning blev ogsaa i 1842
negtet Sanktion, men erkoldt Sanktion 1845. 15 August 1842 vedtog
Storthinget efter Kan3 Forslag med 46 mod 45 Stemmer en Anmodning
til Regjeringen om at undersøge, «hvorvidt Justitssagerne i det Hele eller
i enkelte Distrikter udføres med tilbørlig Økonomi», og i Tilfælde bevirke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free