- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
25

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ueland 25
deise til Regjeringen om at komme med Proposition om Jury. Regjeringen
nedsatte derefter 11 Januar 1853 den kgl. Proceslovkommissjon, som dog
ikke blev færdig med Bit Arbejde til Storthinget 1854; allerede 16 Februar
d. A. fremsatte Ueland derfor paa egen Haand et fuldt udarbejdet Forslag
om Juryens Indførelse, indstillede som Medlem af Justitskomiteen No. 2
paa dets Vedtagelse og talte gjentagne Gange derfor i Odelsthinget 10 og
12 Juni. Imidlertid blev Realitetsbehandling forkastet, og efter J. Sver
drups Forslag, som Ueland da talte for, besluttede Storthinget 7 Juli at
nedsætte en parlamentarisk Jurykommissjon, hvori derefter 13 Juli Ueland
indvalgtes med 53 Stemmer. Trods Regjeringens Modstand traadte Kom
missjonen sammen i Januar 1855, og efter dens Forslag, hvori dog Ueland
efter hans egen Erklæring i Odelsthinget 20 August 1857 ikke havde stor
Andel, blev en Jurylov vedtaget 1857, men negtedes Sanktion. Ogsaa
paa Storthinget 1863 talte Ueland for Jury, uden at dog no^en I^ovbe3lut’
ning kom istand, og det Forslag om Jury, han fremsatte for Ztortkin^et
1869, blev efter hans eget Initiativ ikke taget under Behandling.
Hans Deltagelse i Jurysagen havde imidlertid havt Indflydelse paa
hans private Livskaar. Han havde 1850 giftet sig til Gaarden Ollestad
i Heskestad, hvor han senere boede, inntil han nogle Aar før sin Død
flyttede til Hetland i samme Sogn, og 1852 havde han sluttet at være
Lærer og Kirkesanger og var efter Almuens Ønske 26 Februar s. A.
blevet beskikket som den første Lensmand i Heskestad. Men da han i
Januar 1855 rejste til Kristiania som Medlem af Jurykommissjonen, tvang
Finantsdepartementets Chef (Statsraad J. H. Vogt) Amtmanden i Stavanger
Amt (A. Th. Harris) til i Marts s. A. at tilbagekalde den allerede be
vilgede Permissjon, og Ueland frasagde sig derfor strax efter sit Lensmands
ombud (hvori derefter 10 Januar 1856 hans nN3tNl6Bte 3e>n de3kikke6e3).
Af Betydning for Bedømmelsen al Uelands politiske Stilling er hans
Optræden paa Storthinget 1851 i Anledning al Arbejdersagen, der
blev den første Kile i Bondeoppositionen. Han har ikke personlig kjendt
Marcus Thrane; men Abildgaard, som BGZte at føre Arbejderbevægelsen
over fra dens revolutionære til en mere besindig Politik i Forbund med
3tortnin^etß ovposition, opßSZte ham no^le Gange i hans Logi for at for
handle med ham, og Abildgaard gjorde ogsaa Indtryk paa ham af at
være «en fornuftig og dannet Mand» (Brev af 6 August 185 1). Da Ar
de^6erne3 Centralmøde den 13 Juni 185 1 bad om Adgang til at fremsætte
sine Ønsker for 3tortninZet, lan6t I7elan6 det derfor riZtizt at lade en
Deputation faa Foretræde for den nedsatte specielle Arbejdersagskomité,
og hans Forslag herom blev vedtaget mod 18 Stemmer. Da derefter
Arbejdermødets Adresse kom fore i Storthinget 23 Juni, talte han mod
Schweigaards Forslag om uden videre at henlægge den ; han indrøm mede,
at Arbejderne i Agitationens Begyndelse havde begaaet mange Daarlig
heder, men dette havde nu rettet sig; Henlæggelsen blev imidlertid ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free