Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J*
Ueland 27
til Medlem af Deputationen til Gøteborg for at fejre Aabningen af Jern
vejen mellem Gøteborg og Stockholm. Af Regjeringen blev han udnævnt
til Medlem af den kgl. Skattekommissjon af 16 Februar 1861, som afgav
sin Indstilling 9 Marts 1865, og af Unionskomiteen af 6 Februar 1865.
21 August 1866 blev han R. St. O. O. «for statsborgerlig Fortjeneste».
Vedrørende Uelands Optræden i de forskjellige unionelle Spørgs
maal kan henvises til hans Udtalelse af 1860 om Bondepartiets Program,
hvor han ogsaa anfører «Overholdelse af Nationens Ret i Forhold til
Sverige». Paa Storthinget 1836— sees han o^3aa at have talt for de
forskjellige Forslag, som var oppe, for at hævde Norges selvstændige
Stilling. Ved flere Lejligheder viste han adskillig Ængstelse for Tilnær
melser til de andre skandinaviske Riger; han ønskede ingen Krig for
Danmarks Skyld hverken 1848 eller 1864; i 1857 talte han mod den
nye Mellemrigslov, som ogsaa blev henlagt af Odelsthinget med 43 mod
39 Stemmer, og stemte ligeledes mod Forslaget om Gjensidighed i Rets
plejen; han modsatte sig 1866 at tzive Læger u6examinere6e i Danmark
og Sverige Adgang til at praktisere i Norge, og 3. A. var han med om
at henlægge den kgl. Proposition om danske og svenske Dommes Fuld
byrdelse i Norge. Han fremhævede forøvrigt allerede 19 Marts 185 1 sit
Ønske om et vedvarende godt Forhold til Sverige, hvorfor han stemte
mod at ophæve Bestemmelsen om, at oZßaa svensk Mand kunde udnævnes
til norsk Statholder. Derimod stemte han 1854 for Statholderembedets
Ophævelse, og det samme gjorde han 1859, da Kongen paa Forhaand
havde sagt sig enig i Beslutningen. Men i 1857 stemte han mod Op
hævelsen; det samme gjorde han i 1863, 1866 og 1869, idet han ved
den sidste Lejlighed udtalte, at Spørgsmaalet var mere af theoretisk end
af praktisk Natur. 15 Juni 1863 var han med paa Storthingets Beslut
ning om at overlade til Kongen at vælge det belejlige Tidspunkt til en
Revisjon af de unionelle Bestemmelser-, men da han i Decbr. 1864 mod
tog Statsraad Stang’s Anmodning om at træde md i en Unionskomité,
fandt han ikke Omstændighederne gunstige og vægrede sig gjentagne
Gange. Det var først Kong Carls egen indtrængende Skrivelse af 19
Januar 1865, som bevægede ham til at træde md i Komiteen. Denne
Komité bestod as syv Medlemmer fra hvert Land, nemlig fra Norge fhv.
Statsraad O. V. Lange, Storthingspræsident G. P. Harbitz, Stiftamtmand
N. Vogt, Højesteretsassessor E. Saxlund, Generalmajor N. Chr. Irgens,
Professor T. H. Aschehoug og Gaardbruger Ueland, fra Sverige thv.
Justitiestatsminister Grev G. A. Sparre, Friherre D. G. Bildt, Justitieraad K. J.
Berg, Grev G. Lagerbjelke, Professor V. E. Svedelius, Raadmand A. V.
Bjork og Gaardbruger Erik Ersson. Svensk Ordfører var den keie Tid
Grev Sparre; til norsk Ordfører var udseet Statsraad Lange, som dog
blev entlediget allerede 18 April s. A. endnu før Komiteens Sammentræden;
i hans Sted indtraadte i Komiteen Sorenskriver F. C. Stoud Platou, me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>