Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Meland
dens Harbitz overtog Præsidiet, og efterat ogsaa Harbitz var blevet ent
lediget 30 August 1866, blev Stiftamtmand Vogt Ordfører i hans 3ted,
medens Amtmand H. T. Meinich traadte ind i Komiteen. Ifølge den
norske Regjerings Indstilling af 28 Januar 1865 omfattede Komiteens
Mandat væsentlig følgende Punkter: 1) Fjernelse af Uligheden i Rigernes
Forskrifter ang. de til fælles Forsvar bestemte Stridskræfter, 2) Regler for
diplomatiske Sagers Behandling paa en for Norge mere betryggende Maade,
3) det sammensatte Statsraads Sammensætning og Virksomhedsomraade,
4) Klargjørelse af, hvorvidt nogen Bestemmelse i den norske Grundlov,
der ikke rin6eß opta^et i R,iZ3akten, kan tiilN^Feß unionel Karakter.
Komiteen holdt sit første Møde i Stockholm 29 April—29 Juni 1865,
kvorelter nogle af dens Medlemmer var samlede til 22 Juli for at bearbejde
forskjellige Detaljspørgsmaal. Næste Møde holdtes i Stockholm 9 Oktdr.
— 14 Decbr. 1866; her blev et præliminært Udkast til ny Foreningsakt
opsat, og det blev derefter overdraget til Professor Aschehoug, Sorenskriver
Platou og Justitieraad Berg at udarbejde Motiverne. Det afsluttende Møde
blev holdt i Varberg 18 Juli—29 August 1867, hvor den endelige Ind
stilling blev afgivet. Om Uelands Tanker ved llniori3komiteen3 Sammen
træden mente Samtiden at faa Besked gjennem en Redaktionsudtalelse i
«Almuevennen» 1866, No. 40, og selv har han fortalt om sin Deltagelse
i Komiteens Arbejde i et utrykt Brev til sin Søn Christian, dateret Hetland
den 25 Januar 1867, kvoraf hidsættes det væsentligste *) :
«Under mit Ophold i Christiania [i Septbr. 1866] led jeg ikke alene
af Gigten, men følte og alle de Symptomer, som er Koleras Forløber, —
hvilket var meget almindeligt i Byen. Hertil kom, at mine [norske] Kol
leger, disse sprænglærde Folk, med Bitræde af [Statsraaderne] Stang og
Meldahl, satte min Taalmodighed paa en Prøve, som jeg ikke kunde ud
holde. I omtrent en Maaned arbejdede de paa en § 15 og 16 i Unions
akten, — om det unionelle Statsraads Sammensætning og Virksomhed, —
og nedbrød næste Dag kvad man havde opbygget den foregaaende, saa
at Resultatet blev at vi skiltes saa gode som vi kom sammen. For mig,
som «ein zwei drei» altid bliver færdig, var denne Scepticisme ganske
utaalelig, især da jeg forudsaa, at Mødet i Stokholm vilde udstrækkes
til Midvinters. Af og til gav jeg derfor Stikpiller, og da Stang derover
følte sig fornærmet, bad jeg ham slippe mig ud, saa maatte de stelle det
som de vilde; men dertil svarede han: «Nei du er den Sidste, som bliver
entlediget.» Imidlertid kunde jeg ikke bare mig for at lee i Skjægget;
thi jeg forstod godt, at Dunkers Bog [«Om Revision af Foreningsakten»,
D. r, 1866] havde gjort de Herrer ør i Hovedet; thi de havde ikke
ventet Opposition fra den Kant, og jeg mærkede strax, at Tyngden over
for Svenskerne nu ikke, som jeg havde gjort Resning paa, derefter vilde
hvile paa mig alene, og min Formodning bekræftedes siden.»
«3ammenkom3ten med 3venßkerne Oktdr. 18661 var ikke lovende.
i^alemZendene <^rev Iva^erd^eike 0^ Laron Lildt de^vndte
med den Lemserknin^ — 3om de liltraadte — at der3om vi ikke
*) Uddrag af dette Brev er allerede offentliggjort [ved Yngvar Nielsen] i Morgbl. 1893, No 502.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
