- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
29

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Meland 29
vilde gaae ind paa et Unionsparlament, saa var der intet at gjøre. Der
ved kom mine norske Colleger i ; et slemt Dilemma; adskillige af dem,
især Aschehoug, havde i det første Møde [1865] jattet eiter 3ven3kerne
i det Capitel, men nu havde Konjunkturerne bragt dem over i en anden
Gade. De troene at hjelpe sig af Forlegenheden ved at paastaae, at vort
Commissorium ikke tillod os at behandle den Materie; men derved kastede
de sig kun en Snare om Halsen ; thi Svenskerne paastod, at naar ikke
andet var ivejen, saa kunde den Hindring hæves ved at søge om et ud
videt Commissorium, og derved sad de fast. Af denne Forlegenhed reddede
jeg dem ved at erklære, at jeg hos Kongen og Regjeringen havde for
min Indtræden stillet den Betingelse, at Revisionen ikke skulde drives
videre end til visse nævnte 5 eller 6 Punkter ; saasnart man derfor søgte
om udvidet Commissorium, ansaa jeg mig for løst fra min Forpligtelse
og rejste øjeblikkelig hjem. Dette gjorde Effekt, og nu maatte mine
sameråder og rykke ud med, at det desuden. vilde være et forgjæves Ar
be)6e, da Storthinget ikke vilde gaae ind derpaa.
Stemningen var i Grunden ikke meget venskabelig, uagtet vi paa
begge Sider vare saa hørlige som muliZt; især var det de NNvnte tvende
Herrer, som ved enhver Lejlighed gjorde Vanskeligheder og kom idelig
med Paradoxer, som de godt vidste ingen vilde gaae md paa. I For
svaret for de kongelige Prærogativer drev Bildt det til Yderligheder, men
her dannede jeg og Bven3kerne Nrikßon, Ljork og 3vedeliuL samt noZIe
Normænd en Falanx, som ikke var god at sprænge. Disse Herrer holdt
og med os, med Hensyn at man skulde fa3tßlaae I^liZ3M2Ften til en vis
Procent af Folkemængden i begge Lande, og saaledes faldt denne Post,
hvis Mangel var en af de Poster som Rigsdagen i 1860 urgerede mest
over, bort, og Sagen Btaaer med det Gamle. Hvad LevNg^runden var,
skal jeg lade usagt, men vist er det, at jeg mere end forrige Gang [1865]
maatte være fornøjet med mine norske Kamerader, især var Aschehoug
meget flittig og tapper; Saxlund slog sig vel gal et par Gange, men da
Svenskerne ligesaa lidet som vi tog nogen Notis af hans Tale, maatte han
følge Strømmen. Da I^aFerb^elke og Lildt i Utrængsmaal havde drevet
deres Projektmageri og Udhalingssystem, — — — kunde jeg omsider
ikke længer taale dette Uvæsen, men sagde til mine Kolleger: «Jeg kan
ikke holde det ud lZen^er, men maa læse dem Texten.» Uagtet de vare
enige med mig, bad de mig dog tie endnu en Dag; men det var umuligt.
I næste Møde spurgte jeg, hvad Hensigten med vore Forhandlinger var,
om man vilde frem eller tilbage, om man vilde have noget eller intet
gjort, eller vi skulde sidde her og ligesom spille en Komedie; thi ander
ledeß kunde jeg ikke detra^te det, 32a længe man kun snakkede uden at
beslutte, kom med Forslag, som man paa Forhaand vidste ikke kunde
antages, eller og kun beskjæftigede os med Ordkløveri. Jeg fandt for
min egen og for de Nationers Skyld, vi repræsenterede, Sagen saa al
vorlig, at jeg ikke kunde billige hin Fremgangsmaade; ansaa vi 03 ikke
istand til 2t faa en nv Foreningsakt istand, burde vi anmode H. M. om
at opløse Committeen og, om han fandt det nødvendigt, udnævne Andre,
som kunde have bedre Lykke ! I Mødet forrige Aar havde vi blevet enig
om et Udkast, det havde vi nu gjennemgaaet denne Gang 2 Gange og
dels antaget og dels forkastet og sat Andet isteden, og endda taler man
om, at Alt skal være foreløbigt; «dette forstaaer jeg mig .ikke paa, Alt
maa have en Ende. Vil Committeen endnu have flere Gjennemgaaelser,
vil jeg bede H. M. fritage mig for at deltage i Forhandlinger, som ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free