- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
30

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ueland
30
hensigtsløse, og hvor jeg ikke har noget at gjøre, da jeg ikke vil forandre
en Tøddel af de Beslutninger, som jeg har givet mm Stemme til,» o 8. V-
Men nu maa du troe der blev Alarm i Lejren! Ingen vilde rammes af
Sigtelsen, Alle mente det oprigtig, Alle vilde gaae rask fremad. Aschehoug
un6er3te»tte6e mig kraftig, da Bildt gav mig nogle smaa Hib. Hele Mødet
optoges af Erklæringer og Deklamationer, og det Besynderligste var at
til Slutning erklærede Bildt sig aldeles enig med Ueland! Efter dette
Tordenvejr blev Himmelen ganske klar; om nogle Dage takkede mine
Colleger mig, Kuren var haard, sagde de, men den var radikal, de ere
nu, som det ikke var samme Mennesker. Svenskerne har den Dyd, at
de gjerne vil passere for Gentlemen, og naar man i den Henseende pirker
paa dem, rører ma,n ved deres Øjesten. De havde ingen god Tro tiå
mig; thi uagtet jeg i Almindelighed overlot Ordet og Striden til Asche
houg, skosede de mig ofte ved at sige: «Normændene "cc altid paa en
vis Mand, før de taler, for .at opdage hvad han tænker. »
Det vil jeg oprigtig tilstaae, at vi ikke gjør Regning paa, at Broder
folket skal rose os for, at vi have været særdeles medgjørlige; thi i alle
Punkter af nogen Betydenhed har vi ikke tabt, men vundet. Betræffende
X,ar6inalpunkter, det unionelle 3tatßraa6B Bammen3Ntning og Virkekre6B^
maatle Bvenßkerne imoci vor Forventning bide i det sure Hdle og gaae
ind paa et lige Tal, det mest betegnende Kriterium paa vor I.ige3Nlling.
Som du maaske ved, behandles nu fZelleß Sager i et Bammenß2t 3tai3raao!^
som bestaaer af 10 Svenske og z^or3ke, og angaaen6e Virllßomne6en da
legaliserede vi blot den gjeldende Praxis. Betiæffende Kongens Dispositions
ret over Armeen — vor Grundlovs § 25 — da maatte vi vel finde os
i, at den blev noget udvidet, men kun under den Betingelse at den svenske
Grundlov blev forandret i indskrænket Retning. I constitutionel Hen
seende har vi ikke heller derved tabt; thi saalænge Kongen i det større
Land kan bruge I^lig3M3gten, som han vil, er det mindre Land tvungen
til at være med; men Indskrænkninger af Kongemagten i det større Land
er til Gavn for begge ! Efter mit Forslag skal Kongen kun kunne benytte
det Kreditiv, som Rigsdagen efter Grundloven skal bevilge, til tigernes
Forsvar og ikke til Angrebskrig uden Storthings og Rigsdags Samtykke,
og paa den Maade bliver vor Grdl. § 25 overflødig. Det morsomste
var følgende: I forrige Møde [1865] havde jeg etter Svenskernes ind
stændige Begjæring maattet gaa md paa, at med Storthingets Samtykke
kunde man ogsaa i Nødsfald bruge vort Landværn uden om Norges
Grændser. Dermed var Svenskerne fornøiet. Nu paastod Lagerbjelke og
Bildt, at Kongen burde have den Ret uden Storthingets Samtykke, og
da vi ikke vilde gaa md derpaa, sagde de, at det saa ud som om Sverig
skulde tigge Norge om Hjelp, og paa den Maade vilde de ingen For
andring nave. og vi tænkte: «tak som bød», og derved slåp vi for at
gjøre den Forandring i § 25, som paa Storthinget vilde vakt megen Mod
stand. Konge- og Regentskabsvalg Bkal foretages af lige mange fra hvert
Rige, og den midlertidige Regjering skal beståa af et lige Tal, hvorved
vor Sideordnethed og Ligeberettigelse, uagtet vi er et mindre Folk, er
fuldkommen konstateret. Af de diplomatiske [Sager], som efter den gjel
dende Rigsakt udelukkende behandles af den svenske Udenrigsminister
med Bitræde af et svensk Statsraad, skal de vigtig3te behandles i et unio
nelt Statsraad, der, som sagt, skal bestaae af lige mange fra hvert Rige,
og i de mindre vigtige skal den norske Statsminister som ansvarligt Med
lem deltage, saaledes er det Hul i Rigsakten ogsaa til vor Fordeel udfyldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free