Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Vinje
blive Skolelærer, — det var paa den Tid den naturlige Vej for en flink
Bondegut fattige l^aar, oss Faderen til3kvndede ham ossßaa dertil. «Fader
min sagde tidt til meg, daa han meinte, at eg var næm til at læra: «Du
maa verda Skulemeistare, Son min, forat du kan sleppa den fæle Kongens
Tenesta.» Eg: Men er den 80 fæl daa? du stod den i ti Aar og var
med i Striden ataat, og du er endaa like sterk. Han : Fæl ! den er so
fæl, at Ingen, Bom ikki hever røynt hena, kan tala om det .... Nei,
eg skal faa deg til Bkulemeißtare, om eg 80 lvt selja den eine Kui mi for
det sama.» (Dølen I No. 26, 17 April 1859). Efter et halvt Aars
Ophold i Kvitesejd blev han udexamineret af Provsten Søren Schive
i Tinn, og derefter blev han Omgangsskolelærer i Smørklep og Grunge
dal, de øverste Grænder i Vinje. Han fik 13 Spd. om Aaret for sit
Skolearbeider men dette optog ham bare i Vintermaanederne, og han
levede naturligvis frit paa de Gaarde, hvor han holdt Skole. Om Somrene
laa han tildels til Sæters med Buskap, som han gjætede, og han melkede
og ystede med essne Hænder; andre Somre arbeidede han som Vinnekarl
paa Gaardene i Bygden, og efter at have gaaet lidt i Skomagerlære tog
han til at lage Træsko til Folk. Desuden tjente han Penge med at sætte
Potetes-og brænde Brændevin deraf, som han solgte uden Hensyn til Loven
om Brændevinssalg af 19 Januar 1837. Paa denne Maade lykkedes det
ham at spare sammen adskillige Kontanter, og med sin Modersarv paa
12 Spd. havde han efter vel 5 Aars Skolemestertid samlet en hel liden
Formue paa omkr. 100 Spd. Han havde i d,’Bße Aar utvilsomt udvidet
sin Læsning betydelig, hans Tanker rettede Biss mod en Virksomhed i
større Forhold, og han kavde sparet og gravet Penge sammen med den
bevidste Plan at slippe ud til et Samfund med rigere Muligheder. «Efter-
Bom ess lærde til, fekk eg Lyst til at fara ut or Bygdi, til Amerika, eller
kor det bar, berre ikki vera heime, der ess ingenting fann at gjera for
meg. Ut, ut, om det so bar til AfgrunnsM» (Dølen IV. No. 16, 14
Januar 1866). Saa var det en Kveld i Vaaraannen 1841, at Aasmund
gik til Presten A. E. Smitt for at faa laane en Bog, og han talte da med
Presten om Bine Amerikatanker. Men Smitt mente, at en saa flink Skole
mester heller skulde komme paa Sejninariet i Asker, og efterpaa kunde
kan blive Fastskolelærer og Klokker i Hjembygden; kan skulde faa 50
Spd. i Laan af Skolekassen. Den unge Lærer greb med Begjærlighed
dette Tilbud, og efter megen Familieraadslagning blev han om Sommeren
sendt tilfods til Asker Seminarium, som dengang bestyredes af K. Gisle
sen. Om sit Ophold her har Vinje selv ikke fortalt stort andet, end at
«eg gjekk der og svalt, so det gaulade i meg» (Dølen IV. No. 30, 22
April 1866). Eleverne klagede til Bestyreren over den daarlige Kost,
men fik bare til Svar, at «Hovudet og Magen ikki godt kunna arbeida
pa,a sama Tid». «Vi har Grund til at antage, at Gislesen, der selv
var Bondegut fra Hjartdal i Thelemarken, havde Øie for det geniale hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
