Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje
140
af det, han saaledes tjente i «Morgenbladet» og yderligere fik af Stabells
private Pung, og det Laan, han fik fra Mandal, kunde han melde sig md paa
Neltt)elss3 «Studenterfabrik», og efter et forgjæves Forsøg i 1849 °k nan i
1850, dimitteret af stud. philol. T. J. Lic, sin Artium med Haud ($5: 12).
Han havde det sidste Aar «mere læst for at uddanne sig end egentlig pugget
til en saa aandstom Examen som artium er» (Brev til Jaabæk 24 Septbr.
1850), og det var især Karaktererne i Latin og Græsk, som satte ham ned i
Haud. Paa Skolen havde han til Kamerater havt den allerede som Dikter
kjendte Henrik Ibsen og I^iteraten I^ritn^of Foss og gjort Bekjendtskab med
Bjørnstjerne Bjørnson, og selv havde han i denne Tid flittig dyrket baade
sine literære og sine politiske Interesser. Helt til Vaaren 1850 skrev han
adßliilli^t i «Morgenbladet», men kom tilsidst i Strid med Redaktøren
baade paa Grund af personlige Sammenstød og paa Grund af tiltagende
politisk Meningsulighed og forlod derfor Bladet. Den Reaktion, som
fulgte ovenpaa Revolutionerne af 1848, havde indgivet ham «en hjertelig
Modbydelighed for Politik» (Brevet til Jaabæk); allerede Høsten 1849
havde Jaabæk opgivet ham som en frafalden fra Bondepartiet, uagtet kan
mente sig at være «den samme og om muligt mere demokratisk, end
da kan var i Mandal». Det var Arbejderbevægelsen, som nu tiltrak
ham, og i Maj 1850 hjalp han Harro Harring med at skrive i hans
Blad «Folkets Røst», hvis Efterfølger «Tiden» kan endog blev Medre
daktør af midt i selve Examensdagene. Han var med at underskrive Pro
testen mod Harrings Udvisning af Riget 29 Maj 1850; men da han saa,
hvorledes «Regjeringens skjændige Fremgangsmaade» blev optaget med
Ligegyldighed endog af den gamle oppoßition, vendte han sig aldeles
fra alle Partier og vilde kun «staa som Tilskuer af Kampen» (Brevet af
24 Septbr. 1850). Samtidig bragte hans Læsning ham ind paa hermed
overensstemmende theoretiske Synstnaader, og navnlig gjorde Studiet af
Naturfagene til Andenexamen (som kan bestod med Haud i Juni 1851)
et stærkt Indtryk paa ham. «De sidste Rester af min seminaristiske
Dogmatisme bleve grundigt tilintetgjorte. Først nu saa jeg Livet i Sam
menhæng og fandt Logik i det. Læsningen af Treschow gjorde meget,
Historien og Klassikerne mer, men Naturvidenskaberne mest.» (Den dik
terede Selvbiografi i Dagbladet). Ve3uden læste han med Le^e^tlin^
Tidsskriftet «Nord og Syd» og andre Skrifter af den danske Forfatter
M. Goldschmidt, hvis Skepsis tiltalte ham i den Grad, at han kom til
at elske ham som en, hvem kan skyldte en Del af sit aandelige Liv
(Andhrimner 11. Sp. 55). Helt afbrød han dog ikke sin gamle Forbin
delse med Arbejderpartiet ; endnu Høsten 185 1, efter Hjemkomsten fra
et Sommerophold i Vinje, sees han at have virket som Lærer ved Kristiania
Arbejderforenings Søndagsskole.
Han havde i det sidste Halvaar 1850 kavt ret’ vandelisst for at
tjene til sit daglige Behov; men fra Nyaaret 1851 blev han fast Korre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
