Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje 143
ikke at faa Indpas som Kopist i noget af Departementerne, og han havde
forgi.’Nveß 10 Oktbr. 1860 søgt om en Referentpost ved Kristiania Stifts
overret, som han tænkte «kunde vera ei Latmannssysla eller Sinekure
attaat hans Bokskriving.» «For min literære Virksomhed og mine Stu
dier af vort gamle Sprog og Bygdemaalene», skrev han i Ansøgningen,
«vilde denne Post være en af de bedste, jeg kunde faa, da jeg kunde
tjene mit tarvelige opnol6 ved en Forretning, som ikke Bw^te op min
meste Tid. Det er nemlig en Post, er det sagt, som kan drives udmær
ket med et halvt Dagsarbeid, og saa er det juridisk interessante Sager,
som ikke virke saa sløvende som mange andre Embedsforretninger. Jeg
maa nemlig bo i Christiania, hvor jeg daglig kan gaa i Skole». Men
baade han og hans Medansøger Johan Sverdrup maatte ved Udnævnelsen
staa tilda^e for O. A. Lackke. Han førte nu i noZie Aar en en6nu
mere omflakkende Tilværelse end sedvanlig og led ofte ligefrem Nød,
som kun blev afhjulpet ved Venners Understøttelse. Sommeren 1860
gjorde han næsten uden Pengemidler den store Fodrejse gjennem Øster
dalen over Dovre til Trondhjem og tilbage gjennem Romsdalen og Gud
brandsdalen, som han har beskrevet i sine «Ferdaminni». Den 24 Novbr.
tB6o blev der af de offentlige Rejsestipendier tilstaaet ham 250 Spd.
«for under en N,e^B6 i England og Skotland at gjøre sig bekjendt med
de derværende kommunale Indretninger og Retstilstande med stadigt
Hensyn til Traditioner og Folkeliv». Han havde ikke turdet søge om
Digterstipendium, saaledes som Bjørnson samtidig fik det, da han mente,
at Vejen for en Digter maatte gaa gjennem «det stille og tunge viten
skapelege Stræv». Sin Ansøgning havde han motiveret med, at de bri
tiske Folk historisk var saa beslegtede med vort, at der maatte være
meget tælles, som fortjente en videre Sammenligning end hos os allerede
anstillet; han nævnte da Sproget og satte dette i Forbindelse med sin
Virksomhed for Landsmaalet, ligeledes nævnte han Bygdestellet og især
Juryen, ligesom han pegte paa det sandsynlige Fællesskab i Folkesagn,
alt i 3aa übestemte Udtryk, at der ved denne Stofmængde fornuftigvis
ikke kunde være Tanke om nogen udtømmende Behandling af noget
enkelt, men mere et übestemt almindeligt Grundsyn af "det Hele. Den
Bum, der blev ham bevilget, var dog bare «ein Munnfull istadenfor ei
heil Maaltid Mat», og da han intet havde at skyde til af egne Midler,
kunde han foreløbig ikke bruge Stipendiet. «Under disse Omstændig
heder blev hans Stilling mere og mere fortrykt, og han fattede den Be
slutning, at lære et Haandverk, for at forlade Landet og blive et hver
dagsligt Nyttemenneske» (111. Nyhedsbl. 1861, 3. 48), i hvilken Hensigt
han i Marts 1861 drog til sin yngre Halvbroder, som var Ølbrygger ved
Charlottenberg i Sverige, for at lære Ølbrygning. Meddelelsen herom
bragte den Tanke frem at hjælpe Vinje til paanyt at sætte «Dølen» i
Gang; men dette blev der en6nu intet af. lyfter nogle Naane6erß Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
