Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje
144
hold ved Svenskegrænsen vendte han tilbage med sidste Halvdel af «Fer
daminni» fuldført, og den følgende Vinter boede han for en stor Del som
Gjest hos en Engelskmand, Mr. J. E. Blackwell, i Vaage i Gudbrandsdalen,
hvor han med Iver lagde 3ig efter engelsk Sprog og Literatur. I denne Tid
var det, at kan «sveiv og dreiv og sov paa Sængi blaut, og aat og drakk
og feitnat som eit aut» men alt i Februar 1862 sang han sin Afsked
til dette Herreliv (i Digtet «Skræppa mi»), da han var blevet Uvenner
med Engelskmanden, og hilste Armoden velkommen. Den 8 Marts kund
gjorde han saa, at han vilde gjenoptage Udgivelsen af «Dølen» ; «det er ei
Trong for meg sjølv, og ettersom eg maa tru til for mange Andre og,
at hava eit slikt Blad gangande», skrev han. Udgivelsen kom dog til
at blive meget uregelmæssig; da han 6 Juni 1862 fik et Tillægsstipen
dium paa 100 Spd. af det kgl. Videnskabernes Selskab i Trondhjem og
20 April 1863 yderligere 80 Spd. af samme Selskab, kunde han i Juni
1862 deltage i Studentertoget til Kjøbenhavn, og strax derefter rejste han
til England og Skotland, hvorfra han først vendte tilbage i Juli 1863
ester tilßlut at have ana^t en Ivlaane6B Besøg i Paris. I et Brev fra
Edinburgh 26 I>lovdl. 1862 skrev han til H. 6.033, som sammen mcd I.
Aasen i denne Tid hjalp til med Udgivelsen af «Dølen»: «Det er vist,
at eg etter denne Dag ikki vil 3lita med Dølen som ein Sælebotsmann
eller tena Politikken og slike Kandestøbere som f. Ex. Sverdrup og
Richter. . . . Kann eg ikki som Candidat faa nokot at liva av, so kann
eg no vera Lærare i Engelsk f. Ex.» Foreløbig maatte han vedblive
med sit frie Literatliv. Om Høsten 1863 rejste han til Stockholm, hvor
han en Tid var Statsminister Sibberns Gjest, og hvor kan opholdt sig
hele Vinteren; herfra besøgte kan i Slutningen af Februar 1864 Upsala,
hvor han ved en akademisk Souper blev feteret som en «ligesaa ædel
som opkojet Personlighed». Han op^av nu for en længere Tid 3in Virksom
hed som «Døl» ; kan havde prøvet ved sin «Diktsamling» at vinde i Almen
hedens Omdømme en noget mere anerkjendt Plads som Digter end før, men
uden synderligt Resultat, han formaaede ikke at drage noget talrigt Pub
likum til sine Foredrag over Sverige i Novbr. 1864, og han havde ikke
Raad til at fortsætte med et Arbejde, som bare bragte ham Pengetab.
Den 23 Marts 1864 indgav han efter O. A. Bachkes Fratræden atter
Ansøgning om en Referentpost ved Kristiania Stiftsoverret. «Efter mine
Udenlandsreiser og literære Sysler maa jeg nu», skrev han i Bin Ansøg
ning, «for at kunne leve, ihvorvel tarveligt, igjen optage det Fag, hvor
jeg har Embedsexamen», og det var da «deels for at kunne følge sin
forholdsvis større Tilbøielighed til det crimenelle Retsstudium, og deels
for saavidt som muligt at kunne drive literære Sysler ved Siden», at
han BGgte denne Post. Men heller ikke denne Gang slåp han ind i Sta
tens Tjeneste. Stor Betydning fik det for hans Udvikling i denne Tid
og navnlig for hans Opfatning af de nationale Spørgsmaal, at han fra nu af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
