Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje 145
sluttede sig nær til Mænd som J. E. Sars, W. Werenskjold, H. Ross og deres
Kreds; gjennem dem gjorde han Bekjendtskab med Comte’s Booiolossi og den
Spencer’ske Udviklingsfilosofi, og særlig kom han i nært Venskab til Sars,
med kvem han fra 1863 hver Sommer foretog en Fodtur op i Jotunhejmen,
og sammen med hvem han i 1868 lagde sig til en Hytte, Ejdsbugarden, ved
Bygdin. «Vi, — han og hans omgangsvenner, mest yngre, tildels ganske unge
mennesker, — samledes», har Sars fortalt (i Nyt tidsskrift), «i en række
af aar regelmæssig én gang om ugen enten hjemme hos en af os eller i
Studentersamfundets kafé, og jeg tviler ikke paa, at alle de, som deltog
i disse «kvirvingsdrykkjur» eller «turistentage», vil mindes dem Bom hørende
til deres livs bedste stunder, endda punschen ofte var vederstyggelig, og
vil erkjende, at det var Vinje, hvem dette først og fremst skyldtes. Han
talte gjerne selv, og han talte godt. Men han hørte ogsaa gjerne paa
andre, og hans hunger efter kundskab, hans glæde over at faa høre et
eller andet slagord fra nyere tanke- og forskningsretninger, — et eller
andet indfald eller billede, som kunde sætte hans fantasi i bevægelse eller
gi hans tanke noget at tumle med, — var Baa stor og ie»inefal6en6e, at
den formelig virkete til at inspirere os. Vi fik tungen og tanken paa
glid ligesom bare ved at se paa nam. Men, naar saa vi andre havde
havt ordet en stund, blev han tilsidst som en ladet elektrisermaskine, og
det kunde da hænde, at han skreg op med en stemme, som om kan vilde
kvæles: «Herregud, gutar, lat nu meg faa tale!» Og saa bar det løs,
saa det forslog. Og, naar vi saa havde sluttet og ruslede hjemover, hæse
af den messen snak og noget medtagne af de daarlige drikkevarer, plejede
Vinje, som var en nytsom mand og altid betænkt paa at forske sin aandige
staburs-beholdning, at holde et slags op^sr over, kvad vi kavde samtalt
om, for ligesom bedre at fæste det i mindet.»
I 1865 foregik der en betydelig Forandring i Vinjes ydre Kaar, idet
han fra 1 Marts d. A. fik Ansættelse som Extraskriver i Justitsdeparte
mentet, først i Overformynderrevis"jonskontoret, derefter fra 1 Juli 8. A. i
Kriminalkontoret. Han kunde aldrig forme sig om elter Departementets
Forretningsorden-, men han tjente nu sine 250 Spd. om Aaret, og kan
kunde nu atter ofre sig for «Dølen» og sin Digtning. Han følte sig som
«ein heppen Mann» og saa sin Fremtid «ljos og lett». Men saavel «Dølen»
som hans andre Skrifter blev mødt med Taushed af den ledende Presse,
og ogsaa paa anden Maade blev han søgt tiet ned eller ligefrem vist
Foragt (se Dølen VI. No. 1, 2 Februar 1868; J. E. Sars i Nyt tidsskrift,
N. R., I. 779). Da han saa i «Dølen» i Februar 1868 aabnede et Angreb
paa Regjeringens Unionsforslag, blev han den 24 Februar meddelt øje
blikkelig Afsked fra sin Departementspost, med Gage til 24 Marts. Nogen
almen Harme over denne Straffemaade kom ikke til Orde, og Vinje fik
ikke den Oprejsning, 3om en Del af KanB Venner tiltænkte ham-, da
BtartkinssBMXndene P. Chr. L^«rnBssaard, P. Jensen, J. Olaven, ti^. l^e>derss,
Norsk Forfatterlexikon 1814— 1880. Vl, ic»a
Trykt 27 Januar 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
