Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Welhaven
men de var jo for det meste enige i sine Domme. Jeg tror, det var
dem, som var inderligst forenede» (eiteret hos L. M. B. Aubert, /. c, jfr.
samme Bog, S. 188 efter J. C. Lous). I et utrykt Brev fra 1866 siger B.
Dunker, at Welhaven og Fr. Stang var de eneßte NZLu6, som Schweigaard
nogensinde havde beundret; men «med Beundringen for Welhaven gik
det over, da Schweigaard senere lagde al sin Interesse paa de materielle
Studier.» Endnu existerer en Tegning af Schweigaard, som Welhaven ud
førte i Decbr. 1831 (^eri^ivet i I^itkoZras i Auberts uNvnte Bog), og om
Welhavens varme Følelser for Schweigaard allerede i Ungdomsdagene
vidner hans Afskedsdigt ved Vennens Udenlandsrejse Høsten 1833 (trykt
hos Aubert, S. 210—211). I Schweigaards Breve tlseifeß der ikke noget
Spor af Welhaven før den 25 Juli 1831, da han beretter, at han ved sin
Ankomst til Kristiania «blev modtagen paa Bryggen af sine trende Om
gangsvenner» (Aubert, 3. 95). Disse tre var Welhaven, P. A. Munch og
Langberg, og de samledes ofte om Lørdagskveldene paa Schweigaards
Hybel i Øvre Voldgade No. 5. «Vi pleiere,» har Welhaven fortalt (iVubert,
S. LX), «at sidde sammen til Kl. 3 om Natten ved en Flaske Vin og Kav
ringer, 01 og Smørebrød. Vi talte om Schiller, Gøthe, Menzel.» Den
allerede nævnte J. L. Alsing fortæller om disse Sammenkomster (Aubert,
/. e.)\ «Der tåltes der baade Alvor og Spøg, mest om Skjønliteratur og
om Datidens Strid, Norskhedsiveren. Welhaven gav sine Bidrag af Kritik
over alle Ting og sine Historier. Aftenen gik utrolig lunt, morsomt og
lærerigt, især da for mig. Traktementet var meget frugalt. I Regelen
blev kun indkjøbt nogle af Bøllings Franskbrød, Hvedekavringer, Smør
og i Høiden et Stykke Ost eller en Spegepølse med 01 dertil. Jeg husker,
der var en betydelig Jubel en Gang, der opvartedes med Krebs. Til
Tobaken trakteredes der med Hvidvin, naar der skulde være Gjæstebud;
Punsch brugtes aldrig. Vinen tilsatte Schweigaard selv in6en Gjæsternes
Ankomst med Sukker, idet han slåp sønderhuggede Smaastykker ned i
Flasken. Jeg husker det ei vist, men tror, at Gjæsterne maatte tåge Tobak
med selv.» De fire unge Venner forsto^ en Pintse en Fodtur sammen
til Kongsberg-, de blev, fortæller J. C. Lous, som saa dem drage afsted,
«baaret paa Hænderne, hvor de kom, saasnart deres Navne nævnedes;
intet Under derfor, om deres friske Hjerter svulmede af Mod, blandet
med berettiget Selvfølelse. De kom tilda^e trsette og Bt«ve6e, men vel
tilfredse» (Aubert, 3. 188). Da P. A. Munchs Fader Høsten 1833 kom
til Kristiania som Stiftsprovst, var det en Selvfølge, at Welhaven kom til
at vanke i Kan3 Hus, som blev ham »fremfor Alle et Hjem» (O. Skavlan:
H. Wergeland, 3. 278), og efterat P. A. Munch som Lektor fra 1837
havde faaet sit eget Hjem, blev Welhaven i mange Aar en af de hyp
pigste Gjæster ogsaa her. Af Welhavens øvrige Venner fra Studentertiden
maa især nævnes Bernhard Dunker, der lige3om 3ckweigaar6 og P. A.
Munch hørte til den Langberg’ske Kreds, og som var en af de meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
