Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven
330
Henrik Wergeland, den Mand, som i de nærmestfølgende Aar tildrog sig
den stærkeste Opmærksomhed i den norske Studenterverden. Wergeland
paastod siden (1833), at Welhaven endnu saa sent som Høsten 1830
«nærmede sig ham venskabeligen, indbød ham til sig, søgte hans Omgang,
kaldte ham ved Fornavn og gav ham flere Tegn paa et Venskab, som
han vel overraskedes af, men dog foretrak at lade henstaae ved sit Værd»
(N. Wergeland: Retfærdig Bedømmelse ak H. Wergelands Poesie og Ka
rakter, S. 121). Men Welhaven protesterede (i «Aftenbladet» 1869, No. 279}
endog mod, at de betegnedes som «Omgangsvenner», og knyttede hertil
følgende Oplysninger: «Kort før Examen Artium 1825 førte en Kammerat
mig til Henr. Wergeland, som allerede da hørte til Byens faa Mærkværdig
heder, men jeg gjentog aldrig Besøget, og i de følgende Aar mødte jeg
Henr. Wergeland kun sjelden og tilfældigt. Engang tegnede jeg, paa hans
Anmodning, et Par Englefigurer efter en Vignet i en Bog om Religionen
af P. D. Bast. Denne Tegning blev siden af en anden Naan6 litko^ra
feret til Prydelse for «3liadel36n, Mennesket og Messias». Paa en 3ommer
udfiugt 1829 kom jeg, med et Par andre Fodgjængere, til 1H68v0168
Prestegaard, hvor Provsten m«6to^ os gjæstmildt, men ltenr. Wergeland
var da fraværende. Jeg ved ellers intet, der kan have foranlediget og
vedligeholdt det ugrundede Sagn om mit Venskabsforhold til Henr. Werge
land.» Vist er det, at de to hendte hinanden og ialfald stundom mødtes
i Studentersamfundet, og var de ikke Dus allerede fra Artiumstiden, blev
de det i det mindste ved Festen i Studentersamfundet 2 Oktbr. 1829, da
der blev drukket almindeligt Dusbroderskab mellem alle de Tilstede
værende; det fortjener ogsaa at nævnes, at Welhaven i 1830 eller senest
i 1 83 1 i Kjøbmand Herres Hus blev k^endt med Wergelandß Søster
Camilla, til hvem han traadte i et fleraarigt inderligt Forhold. Men lige
saa vist er det, at der ikke kunde være nogen dybere Sympathi mellem
de to unge Mænd; Wergeland siger, at han mødte Welhavens Tilnær
melser med «Kulde», og Welhaven erklærede endog i 1830, at kan kjendte
Wergeiand for lidet «til at kunne kalde sig hans Ven» s3aml. Skrifter,
I. 10). «Jeg har ingensinde,» skrev Welhaven i 1832 (Saml. Skrifter,
I. 149), «hverken attraaet eller staaet i Venskabs-Forbindelse mcd Henrik
W. ; men jeg har aldrig været saa borneret at fbrvexle Personen med dens
Frembringelser, og der var en Tid, da jeg kjendte for lidet Henrik Werge
lands Karakter ril at afsky denne i samme Grad som hans Muse.» Det
personlige Forhold mellem dem tør efter disse Erklæringer være temmelig
paa det Rene, og Wergelands offentlige Optræden, hans Digtning og hans
«patriotiske» Agitation, kunde intet tiltrekkende have for den, der som
VVelkaven var opdraget i Lyder 3agen3 seßtketißke Skole og kavde den
stærkeste Følelse af det aandelige Slægtskab med den ældre og nyere
danske Literatur; kan fulgte med levende Interesse J. L. Heibergs og
Henrik Hertz’s æsthetiske Polemik i Aaret 1830, og det blev ham snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
