Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Welhaven
Udsagn. Man skal ikke kunne indrømme Muligheden af en saadan For
følgelse som den, mit Skrift paadrog mig, ilden under Forholde, der stemme
overens med mine Skildringer. Den blinde Ensidighed prøvede Digtet
paa en med alskens Btatißti3ke Opssaver justeret Vesst. Man ville det
Umulige, — man klagede endog over Mangel paa poetisk Opsving, medens
man splittede Tankens Form, tvlele den poetiske Diktion som Kancelli-
Stil, og satte en prosaisk Bogstav-Sands til Dommer over dens Sandhed.
Men derefter dømtes ogsaa Forfatteren til et intellektuelt og moralsk Brænde
rnærke, og erklæredes, som Landsforræder, i Rigets Akt.» Den samme
Protesilaos-Stemning, som fremtræder i dette Tilbageblik, har ogsaa faået
Udtryk i et Brev af 20 August 1835 til hans Svoger Michael Sars: «Jeg
vil hengive mig som den første, der bestiger en fiendtlig 3kan63e» (O. Skav
lan: H. Wergeland, 3. 276). I det samme Brev skildrer han 3in person
lige Stilling under Striden: «Du kan i din Afkrog ikke gjøre dig noget
Begreb om det gruelige Pøbelregimente, der som en kol^p u^drec^er sig
i Landets Hjerte. Her er en fullkommen aandelig Terrorisme. Der,
hvor man skulde vente Modvægt, hos de saakaldte Oplyste, finder man
en intellektuel og moralsk Erbarmelighed og Forsagthed, der osier sig
for Gemenhedens Proklamationer og koketterer med dens Herolder. Jeg
har havt min Nød med begge Partier. Da det stundede til 17de Maj,
gik der de grueligste Rygter om, hvorledes flere Komplotter havde be
sluttet at overfalde og mishandle mig, Politiet opsnappede en Træl, der
var lejet til at gribe mig o. 8. v. Jeg fandt i denne Tid fast daglig ano
nyme Sedler i min Dør og paa mit Værelse, der advarede mig. Mine
Venner bad mig indstændig at forlade Byen, og flere af lem havde endog
arrangeret smaa Landpartier, for at faa trukket mig ud af Røren ; men
jeg kjendte min Pøbel altfor vel, og jeg havde fast besluttet, just paa
denne Dag at gaa den under Gine. Dette var ingen "I’rol3, men en I>idut,
som jeg skyldte min gode Sag. Jeg gik da ud imellem 3kri^erne, og
man zloele paa mig, ståk Hovederne sammen og sagde: «Der er han.»
Havde jeg trukket mig ud af Byen, da ville den samme Pøbel have be
skyldt mig for Kujoneri, og en stor Del af mine Raadgivere havde uden
Tvivl gjort let med og beklaget mig» (/. c, S. 275). Neleu3 Striden
endnu stod paa, gjorde han i Septbr. 1835 sammen med Bernhard Dunker
en Ullrlusst paa en Maanel til X^eidenkavn. «I denne Tid,» skrev han
til Sars lige før Afrejsen (/. c, S. 278), «haaber jeg, der endnu intet
Klækkeligt har seet, og saagodtsom ganske paa egen Haand kar uddannet
mig i min Retning, at udrette mer for min udødelige Sjæl end ved 3 Aars
Opkoll i Kristiania.» 3ck>veissaall, som kavle opkollt sig i Kjøbenhavn
de første Maaneder af samme Aar, kavle givet ham Anbefalingsbrev med
til Orla lekmann; men denne «prakkede ham paa» Chr. Agerskov, og
«denne nk Besvær nok med ham; thi — naar rnan skal være Sandheden
tro — var Welhaven i denne Periode ikke behagelig, men yderlig norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
