Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven
337
denne Tid, efter hans eget Udtryk, meget vanskelig. «De almindelige
slette Aspekter for al Slags aandeli^ Virk3omked i mit I^Ndreland, og det
store Tryk, der ligger i en isoleret Stræben, der først skal danne sig et
Publikum, kvoraf den siden kan opretholdes, havde for mig en uendelig
forøget Vægt derved, at jeg fremdeles var Gjenstand for en koncentreret
Animositet, der intet Middel skyede for ganske at udelukke mig fra mine
Landsmænds Deeltagelse» (Samtiden 1901, S. 300). Men Rejsen havde
forfrisket og beriget hans Sind, og den følgende Vaar gjorde han et Skridt,
som skulde vise Almenheden, at han kunde «fordybe sig i positive Ar
deMer» og «med Varme og Inderlighed omsluttede sit Lands Nationalitet»
(Saml. Skrifter, 11. 198). Han udstedte den 8 April 1837 en offentlig
Indbydelse til «en Cyklus af Forelæsninger over vort Sprogs skjønne Litera
turs Historie», og allerede i selve Indbydelsen fremlagde han i Virkelig
heden et helt Program for sin fremtidige Gjerning (Saml. Skrifter, 11. 67
—69). Forelæsningerne blev holdt i den store Sal i Hotel du Nord hver
Tirsdag Aften fra 1 6 Maj til Udgangen af Juni Maaned og fortsat efter
Sommeren til Aarets Udgang; de blev besøgte af «et stort Publikum af
begge Kjøn», og til P. A. Munch, som da var i Stockholm, skrev kan,
at det var «et glædeligt Tidernes Tegn, at blandt hans Tilhørere ogsaa
fandtes Folk af den gamle Skole, og at man hørte ham med megen For
n«ielße og den største Opmerll3c)mke6» (Laura I^arßen-I^aur : P. A. Munchs
Levnet og Breve, 3. 29). I sin ovennævnte Selvbiografi meddeler han
om disse Forelæsninger (Samtiden 1901, 3. 300): «Jeg søgte her at give
en Fremstilling af vort Sprogs og dets skjønne Literaturs Skjæbne og
Udvikling ligefra Sagaoldet til den nyere Tid. Det var fornemmelig min
Hensigt at fremhæve det historiske Standpunkt, hvorfra denne Side af vor
Nationalitet maa betragtes til Advarsel mod den daarJige Anstrængelse at
ville hensætte den som en rodløs Vaseplante, der nu med Eet skulde
næres med forcerede vandige Paagydninger. » En af Tilhørerne, Professor
Christopher Hansteen, har i en officiel Attest af 28 Februar 1839 erklæret,
at Forelæsningerne paahørtes «med almindeligt Bifald». «Den philosophiske
Fremstilling af de forskjellige Digtarters Natur og Væsen vidste han paa
en smagfuld Maade at afvexle med mere historiske Skildringer og charak
teristiske Prøver af de forskjellige Digteres Arbeider, hvorved Tilhørernes
Opmærksomhed kunde udhvile fra den til hines Opfatning nødvendige
større Anstrængelse. Foredraget forekom mig ligesaa grundigt, som det
var klart, livfuldt og tiltrækkende.» «Jeg hørte Welhavens første Fore
læsninger,» skriver B. Dunker i et utrykt Brev fra 1867. «De vare væk
kende, knaldende. som Fyrværkeri, aandrige og interessante, men jeg var
en partisk og ikke meget kyndig Dommer.» Efterat denne Forelæsnings
række var afsluttet, tog Welhaven fat paa at samle og ordne sine lyriske
Digte. Det havde oprindelig vistnok været hans Hensigt at udgive dem
allerede i 1836; thi i Novbr. 1835 skrev han til Agerskov (Tilskueren
?ockttei-lexilion 18 4- 1880. VI. 22
Trykt 10 Maj 1905.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
