Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven 341
væsentlig Art vilde blive modtaget med Fordom og under sin Virksomhed
have at kjæmpe med den haemmende Indflydelse af denne», og denne Ind
stilling tiltraadtes af Regjeringens Flertal; kun Statsraad H. Chr. Petersen
foreslog med Tilslutning af Statholderen Grev Wedel i Henhold til de posi
tive Attester, der var givne til Fordel for Welhaven, at lade denne faa Adgang
til at bevise sin Duelighed ved en Prøve paa 1 eller 2 Aar, og ved kgl. Resolu
tion af 14 Novbr. 1840 blev 6erefter Welkaven K«nßtitueret som Lektor
i Filosofi, idet det samtidig blev «paalagt det filosofiske Fakultet og Colle
gium academicum ved Udgangen af Aaret 1842 at afgive underdanigst
Bedømmelse over de af ham i dette Tidsrum afholdte offentlige ForelæsI
ninger, samt Erklæring og underdanigst Betænkning om hvorvidt han bør
meddeles fast Ansættelse i dette Embede.» Dette var vanskelige Vilkaar
at degvn6e sin I7uivelßitetßg^erning under; han maatte i disse to Prøveaar
finde sig i gjentagne Angreb i Aviserne, navnlig i 1842 i Vittighedsbladet
«Kometen» ; der berettes om «Opinionsytringer, som jævnligen udtales
paa Hr. Welhavens Forelæsninger» (Morgbl. 1841, No. 290), aabenbart
af en mindre velvillig Natur; og han kunde ikke vente nogen særdeles
Velvilje heller fra Stats- og Universitetsmyndighedernes Side. Storthingets
Protokolkomité udtalte i sin Indstilling af 1 1 August 1842, at den fandt
det «meget misligt, at saa højst vigtige Poster som Lærer-Embederne ved
Universitetet kunde og, som det syntes, endog maatte bortgives uden
større Garanti for Vedkommendes Dygtighed for Embedet, end det fore
kom Komiteen der ved denne Lejlighed var tilvejebragt, hvorved den
dog paa ingen Maade vilde have udtalt nogen Dom om Angjældendes
Mangel paa de for Embedet fornødne Lgenßkader». Komiteen Baa i de
enkelte for Welhaven gunstige Vidnesbyrd ikke andet end «subjektive For
modninger, hvis Oprindelse man derfor snarere kunde være fristet til at
søge i personlig Velvilje og derved übevidst hildet Dom over Angjældende
end i en ved særegne Forhold given større Anledning til at blive fuld
stændig bekjendt med hans videnskabelige Standpunkt, og en saadan For
mening vandt Styrke ved at betragte især en af Erklæringerne, som ingen
lunde kunde fritages for dels at have et sofistisk Anstrøg, dels for at bære
Spor af en saadan Grad af Forkjærlighed og Beundring for Aspiranten,
som neppe kunde beståa med en Dommers rolige Overvejelser». «Heller
ikke havde hine Enkeltes Dom i den offentlige Opinion, der for det meste
plejede at danne sig hvor noget stort eller udmærket fremstod, fundet
Understøttelse, ligesaalidt som den af .Aspiranten forøvrigt for Dagen lagte
Kundskabsmasse eller hans Studiers Retning, forsaavidt den var bleven
Almenheden bekjendt, havde været skikket til at vække meget gunstige
Formodninger om hans Modenhed netop for det ansøgte Embede.» Komi
teen fandt derfor, at det ikke kunde have været tilraadeligt at overdrage
I.ektolpoßten til Welhaven, men vilde dog ikke foreslaa nogen Foranstalt
ning i Sagens Anledning fra Odelsthingets Side, idet den kun henledede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
