Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Welhaven
fromt Barn, men taler ikke. Sorg over vor Skæbne har dræbt ham. Ja,
han elßkede Danmark i sin inderste Sjæls Dybde» (N. Bøgh: Chr. Winther,
111. 335). Han holdt atter Forelæsninger i første Halvaar 1865; men 27
April s. A. skrev Fru Winther til Snoilsky: «Sorgen over, at Norge ikke
kom os til Hjælp, har dog dræbt Welhaven. Han ligger nu atter syg
og har sagt: «Vare vi blot komne med en lille Styrke, kavde vi hindret
det tysksindede Parti i at forlade Danevirke» (/. c, S. 341). Og 30 Na)
s. A. skrev H. Scharling fra Norge: «Nu er Welhaven svag, hans Helbred
er nedbrudt, han fører et meget stille Liv» (H. Scharling: En Sommer i
Norge, 3. 15— 16). Ogsaa den følgende Sommer maatte han tilbringe
ved Sandefjords Bad. Ved kgl. Resolution af 7 Septbr. 1865 nk han et
Aars Tjenestefrihed fra sin Embedsgjerning, og da han 1 Oktbr. 1866
begyndte en Række Forelæsninger over filosofisk Propædeutik, blev han
efter to Ugers Forløb «ved en stor huslig Sorg sat ud af Stand til at
holde Forelæsninger». Hans Hustru var blevet syg, og hun døde 2 Decbr.
1866 (Mindedigt i Morgbl. 1867, No. 41 B og i Camilla Colletts Skrifter
VI. 178—80). Selv var han ogsaa fra nu as stadig syg, og han kom
ikke mere til at gjenoptage sin Universitetsvirksomhed ; ved kgl. Resolu
tion af 2 Novbr. 1867 fik han paanvt et Aars Tjenestefrihed, og den
31 August 1868 indgav han Ansøgning om Afsked, idet han anførte, at
medens han vel endnu kunde glæde sig ved Følelsen as, at I^N^erneß det
foregaaende Aar afgivne Erklæring om hans Aandsfriskhed fremdeles stod
ved Magt, var derimod Legemskræfterne ikke saaledes gjenvundne, at
han turde haabe i nogen nær Fremtid atter at kunne udføre sin Embeds
gjerning, navnlig ved Forelæsninger og Examina, paa en for ham selv
tilfredsstillende Maade; han trøstede sig imidlertid til at kunne se Alder
dommen imøde med fuld Tillid til Kongens og Storthingets liberale Op-,
fatning af hans hele Livsvirksomhed og dens Frugter. Idet det historisk
filosofiske Fakultet andefaiede Ansøgningen, andro^ det tillike om, at kan
maatte blive indßtillet til den K^e3te Pensjon, som i Tilfælde af udmærkede
literære Fortjenester kavde været tilstaaet; hertil sluttede baade det aka
demiske Kollegium og Kirkedepartementet sig, og den 24 Septbr. 1868
bevilgedes kan Afsked som Professor med en Pensjon af 1200 Spd. Denne
Pensjon blev af Storthinget den 12 Novbr. 1868 med 55 mod 54 Stemmer
efter en skarp Debat nedsat til 800 Spd. Samme Dag bragte Studenterne
ham sin Afskedshilsen ved et Fanetog ud til hans Bolig ved Drammens
vejen, hvor Bjørnstjerne Bjørnsons Hyldningsdigt blev afsunget; med Frits
Hansen som Ordfører frembar de for kam «sin Tak for den Tid af en
Menneskealder, han kavde virket ved vor akademiske Højskole, sin Tak for
denne Virksomheds sjeldne Karakter af videnskabelig Fremstilling i aandfuld
Veltalenke63 vZekkende Form, sin Tak, fordi han 3aa gjerne kavde deltaket
i de Unges Samliv, delt deres Haab og Glæde og ved saa mangen Lejlig
hed med løftende Magt i Sang og Tale været Tolk for, kvad der fyldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
