Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven 359
Tak, der ei viser sig i tomme Ord, men i Handling.» Morgbl. No. 343 bragte tyve
Sonnetter [af Johan Jørgen Broch] under Titelen «Fragment af «Norges Skumring/,,
et politisk Digt i welhavenske Riim», No. 348 et lengere versificeret Inserat [af H. A.
Bjerregaard ?} «Til Forfatteren af Norges Dæmring», No. 351 en Imødegaaelse paa
6 Spalter af Recensjonen i No. 339, jfr. Epigrammerne «Herrens Sygebulletins» rettede
mod Johan Dahl [af H. Wergeland] i No. 358; i No. 361 hævdede A. Stenersen i
en 5 Spalters Artikel «Til de Norske- lcioplsegtere i Skumringen!», sæilig rettet mod
Broch’s Sonnetter, Norskheden i Welhavens Digt, hvortil Bemærkninger [af J. J. Broch ?1
i No. 362. I Morgbl. 1835, No. 2 blev Digtet, «dette usle Skandskrift», udførlig
kritiseret paa 5 Spalter (et Uddrag heraf er trykt i Lassen’s H. Wergeland, 2. Udg.,
S. 319), jfr. Tilslutning til denne Kritik i «Af et Brev til en Normand i Danmark,
skrevet fra en. Provindsbye i Norge den I2te Januar» i No. 24, hvortil knytter sig en
Bekjendtgjørelse fra Johan Dahl i No. 25. I Anledning af, at Kritikeren i No. 2
bl. A. Kav6e u6talt: «Den, der paa saadan Maade som Welhaven kan håane og spotte
sit .Fædreland, er ikke bedre end en Modermorder, der fortjener den haardeste Straf;
den anseer jeg visselig for en «Forbryder mod Stat og Menneskehede. En Stat kan
ikke være tjent med en saadan «Æretyv» blandt sine Borgere,» — meddeltes i No. 14,
at «Student Johan Welhaven har beskikkelsesviis erklæret Morgenbladets Udgiver, at
han agter for Domstolene at drage til Ansvar Forfatteren af den Recension over Dæm
ringen, som er indført i Morgenbladet No. 2, og derfor forlangt hans Navn opgivet»;
jfr. herom et Indsendt i No. 17, hvortil et nyt Indsendt i No. 23, Bemærkninger af
Welhaven i dennes Artikel i No. 36, Inds. i Statsborgeren, H. 15, S. 43—45. W. skal
have ansøgt om beneficiuni processus gratuiti for sit Søgsmaal, men har antagelig faaet
Afslag herpaa (i Regjeringsprotokollerne har intet derom kunnet frndes), jfr. Statsborg.
H. 16, 8. 212—13; Søgsmaalet er da rimeligvis frafaldt. Den 10 Januar 1835 udkom
det første særskilte Skrift, som foranledigedes al Striden, «En norsk Borgers Stemme
i Anledning af den welhavenske «Norges Dæmring» m. m.» [af Chr. C. H. Bruun],
livoraf 2. Opi. udkom 18 Jan. s. A., nu i Uddrag optrykt i H. Lassen’s H. Wergeland,
2. Udg., 8. 325—35; jfr. om dette Skrift Morgbl. 1835, No. 23, Chra. Intellig. s. A.
No. 13 og 16, Bekjendtgjørelse fra Henr. Wergeland i Morgbl. No. 22, hvortil Wel
haven svarede med følgende Bekjendtgjørelse i No. 24: «Den Klekke ak Opdigtelser,
hvormed Henrik Wergeland i længere Tid har søgt at mystificere mit yderst løselige
P^orhold til hans Person, har i Morgenbladet No. 22 kaaet en liden I’ilvNxt. >VerFe
land fortæller, at han «mundtlig temmelig udførligt og tydeligt» har sagt mig sin Mening
om mit «Arbeide», og jeg lader nu Læseren afgjøre, paa hvilken al følgende Begiven
heder dette kan passe. En Middagsstund, jeg troer i December, hørte jeg, paa en
Restauration, Wergelands Røst fra et ak Bordene bag min Stol; han udbragte just min
Skaal med det Ønske, at det snart maatte «dæmre i Dæmrings-Skaldens Forstand» og
tilføiede denne uskyldige Bemærkning : «Vinen her flyder let som Sonetter, men er
cgsaa kold som disse.» Under dette forholdt jeg mig aldeles rolig ved min Mad. Jeg
havde et Par Uger tidligere et langt morsommere BammentrZek med dette Menneske; han
trængte sig nemlig en Morgen, efter en Nattesvir, ind i mit Værelse og gjorde et Par
ufuldkomne Forsøg paa at frembringe artikulerede Toner — jeg havde idetmindste
ondt ved at opfatte deres Mening. Denne Scene vårede kun et Par Sekunder, og om
det dennegang var Wergelands egen Skyld at han ikke var «tydelig», kan det maaskee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
