- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
363

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VVelkaven
363
1891, S. 370—71 og 402—4 ( Welhavens antike Digte") af Henrik Iceger. Om Tigtet
Paa Kirkegaarden" se Morgbl. 1899, Extrano. 50 af Hjalmar Christensen og Aftpst. s. A.
No 865 og 870 af Gerhard Gran. Imidlertid blev Digtsamlingen i sin Helhet» be
dsmt i H. E. Blom’s Betragtning af vor Litteratur", S. 53—59, som
udkom i Begyndelsen af 1840, og da denne Bedsmmelse nn ikke er meget tilgjcengelig,
aftrykkes den her:)
»Ligesaa forfeilet som Norges Dæmring er i sin hele Tilværelse, ligesaa døde
og magtesløse ere Welhavens Bestræbelser i hans volumineuse Samling al lyriske Digte.
Disse Producter ere et mærkeligt Exempel paa hvor vidt Dilettanternes Udskeielse
kan gaae, naar deres og Publikums saakaldte Smag ikke har den videnskabelige Critik
at støtte sig til. Hvad XVelkaven skrev, leirend han liegvndte at spille Geni, var altid
naturligt og livfuldt. Det havde vel intet originalt Præg, men det overfladiske i Stoffet
blev bødet paa ved lette og smukke Vers. Det hørte til den Art af Dilettantarbeider,
der ikke har nogen national Værdi, og som derfor kommer og forsvinder med enhver
Tid, men som dog er gavnlig for saavidt som den danner et Medium, gjennem hvilket
Manges Sands først kan komme til den egentlige Poesie. Men efterat Reformations
ideerne have besat ham, og han følgelig er traadt ud al de beskedne Dilettanterz a^t
værdige Classe, har han sandsynligviis generet sig for at fortsætte den übetydelige
Virksomhed, som Naturen allene har givet ham Evner til. Den Betydning, som hans
Poesie i Virkeligheden ikke havde, maatte altsaa affecteres, og Resultatet er her, som
i alle saadanne Tilfælde, blevet, at hans Producter ikke allene ere blevne uden Spor
af poetisk Betydning, men ofte endog uden sund Sands. Conseqventsen al hans daar
lige Forsøg paa at udelukke det Subjective al Poesien, i hans Angreb paa Wergeland,
har bragt ham i den øiensynligste Forlegenhed med hans egne Frembringelser. Sin
egen Subjectivitet turde han ikke stille tilskue, eftersom dens Übetydelighed vilde blive
aldeles haandgribelig ; han maatte derfor tåge sin Tilflugt til en Objectivitet, som han
endvidere ikke vovede at anvende, uden hvor den er aldeles forfeilet, nemlig i den
lyriske Poesie. Udenfor den lyriske Poesie lilr han ikke vovet sig, al den simple
Grund, at det Eneste han nu har tilllelle3 med en Dikter, er den mechaniske Færdig
hed i at skrive Vers, som i og for sig ingen Betydning har. Hvor han altsaa ikke
kunde lade Rimene klingre Læserne om Ørene, der vilde hans Producter ikke engang
faae Skin af Poesie. Saaledes formelig udelukket fra Poesien ved sin egen daarlige
Fremgangsmaade, har kan taget sin Tilflugt til et Surrogat, hvori Affectation og Efter
abelse ere de eneste Ingredientser. Til Mønster har han valgt Heine, uaktet han
ligesaa lidt har forstaaet Heine, som han har forstaaet nogen anden Digter. Heine
er et Exempel paa, at Skepticismen, skjønt den i Almindelighed er Middelmaadig
hedens Kjendemærke, undertiden ved at forene sig med overordentlig Vittighed, som
hos Voltaire, eller med overordentlig Phantasie og Følelse, som hos Heine, vælger
Geniet til sin Repræsentant. Ved at vælge en Tydsker, og saaledes lade Følelsen
komme med i Spillet, har Skepticismen gjort et stort Skridt fremad, det vil sige, mod
sin Undergang; tki derved fører den overalt med sig Erkjendelsen al sin egen Util
strækkelighed. Dette aabenbarer sig tydeligt kos Heine. Netop hvor han allerstærkest
opponerer mod Religion, Verden og Alt, der føler han selv allerstærkest sin egen Vild
farelse, og bukker under derfor. Hans Indre er ligesaa sønderrevet, som Tydskland
er af politiske Ulykker og religiøse Grublerier, og han er derfor en ypperlig Repræ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free