Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Welhaven
367
og mangt et Had, og stemte Getnytterne for den vanskelige Forestilling at Welnaven,
skjønt han var Dæmringens Forfatter, ellei rettere just derfor, kunde være en fedre
landsk Sanger.
Efter flere Aars Forløb skinker han os nu, paa en mørk Vinterdag, et nyt
Bind Digte. Dette lange Mellemrum, hvorledes har det været udfyldt, kvad Indvirk
ning har det havt paa hans digteriske Frembringelser ? Svaret ligger naturligviis fof
os i disse «Nyere Digte». De ere ikke, som de eeldre, en sporadisk Samling, de
udgjøre et afsluttet Heelt, den samme Grundtone gaaer fast gjennem dem alle, de be
tegne tydeligt et eget Afsnit i Digterens Liv. Dette Mellemrum har været dvdt gjennem
levet og dybt gjennemlidt. En mørk, sorgfuld Stemning aander fra de fleste ak dette
Binds lyriske Digte, men denne Tristesse nedsynker ikke til elegisk Sentimentalitet
eller til hjælpeløs Klage, den finder sit Supplement og sin Lægedom i Naturens Be
tragtning og i salens inderste Kraft. Digteren har vidst at beherske sin Sorg og
sin Strid, og at gjøre dem sig underdanige, saa de maa tjene til at frembære Digtets
Blomst, og aabne Aanden og Digtningen nye Vuer.
Vi g^entinde i denne nve vigtsamling den samme correcte ?orm, eller rettere
den sammensmeltning med tormen, som i Welkavens leldre H,rdeider de
standig nar vseret nam egen. rlan staaer med sin g^ennemtrkengende forstand over
stotlet, tvinger det til at udfvlde tormen, eller til at identikcere sig med denne. Han
iorlader ikke en for den er ganske conse^vent g^ennemkort og givet det rette
rnvtmiske Hdtrvk. l^an gjor ingen d!oncessioner for og keiler ingen for Idee
aszociationens Villeder eller den svkermende I^lelse, som derlor undertiden synes noget
tildagetlNngt. sikkert og plastiskt formet staaer kans vigt der, og om nogen stivlied
end ved fyrste L!iekast undertiden kunde synes at tynge derover, saa denover man
kun at dvsele noget alvorligt ved det, og stropkerne ville lidt etter lidt degvnde at
dseve ved et indre Liv, vigtets Kne ville lukke sig op til
af dets levende ver iindes i slutningen af Logens torste et kerligt
stykke, «vigtets Hand» kaldet, der ganske udtrvkker denne I^anke, og tillige atgiver
den dedste l^liaracteristik ak egen vigtemaade. — — —
>len livad der isNrdelesked ckaracterizerer denne samling, og giver den en
ganske eiendommelig Letvdning, er dens Zegte norske I>ndents. den vigler, som
man i sin fremfor alle anklagede som Danoman, som Uddreder af fremmede anli
nationale Elementer, den samme er det nu, som man til slutning maa erkjende bar
lagt sit Ore dvdest til den norske Nawraands dankende lherte, liar formaaet dedst at
atlokke vore liaarde gjelde deres egne Nelodi. ogsaa i mange af Welkavens Zeldre
vigtninger liar man sporet Ximer til denne formue, men ingensinde tillorn er den
traadt saa afg^orende, saa seirende frem, som i denne vigtsamling, der neesten i sin
lleelked er neddukket i I^eldeensomnedens vutt. W. nar ikke sogt at gie>re sine
vigte nationale ved at paanZenge dem Isse kapper al «tore Ord og brammende Le
skrivelser; nan nar ladet Opfatn ingen af vort I^ands storartede, vilde og dvdt poetiske
Xatur g^ennemtrsenge sine vigte indentra, og dar saaledes med tilsvneladende kaae og
simple Midler, men mZegtigt og trvllerisk, liensat I^^seren i e>iedlikket3 stemning snart
paa det diode Nos under l^ranskovens underlige susen, snart paa de «de, uendelige
gjeldsletter, bvor Livnet stivner og «etsciielne klaane, snart i de dvde indelukte,
drivnuusprangende eller ved det inZegtige, aandende Hav. visse Natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
