- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
368

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XVelkaven
368
skildringer lader han aldrig forflygtige sig i taagede og übestemte Omrids, men der
er en bestemt Klarhed, en Objectivitet i dem alle, selv indtil Detailler, og dog blive
de ikke til ængstelige Copier eller aandløse Eftertællinger af Træer og Stene; han veed
altid at lokke Landskabets Sjæl frem, og lade den sammensmelte med Betragterens
Stemning.
I den eensomme, grønne Fjeldli, hvor Granerne vifte, Birken skjælver paa
Skrænten, og det stille blanke Ivjern seer drømmende op fra sin X^lippek^edel, medens
stærkt farvede Alpeplanter udsende en krydret Duft; derinde i disse Høifjeldets dybeste
Recesser dvæler stærkest den hemmelighedsfulde Naturmagt, der ligesom drager Menneske
sjælene til Plante- og Steenverdenens Hjerte, og vil indbarme dem i sin Fred eller
spottende forstyrre dem, alt eltei-zoin den vilde dræbende Jøkelkraft, eller Dalens idyl
liske Ro har overhaand i Situationen. Denne Sympathie mellem besjælet Tankeliv og
übevidst Naturliv, forenet med Eensomheden og store Naturformers Indvirkning paa
Bjergboeres dybe Gemyt, er i Folkets Bevidsthed traadt frem i Skikkelse af Huldren.
Dette gaadefulde Væsen, denne Personification af det norske Fjeldlandskabs inderste
Mening, har Welhaven med fuld Føie optaget i sin Naturdigtning, og betroet den
største Virkning. Kun har han vovet at idealisere Huldrebegrebet noget, og at bort
ta^e alt det dyriske, væmmelige og stygge, som den barokke Folkephantasi havde lagt
deri. Huldren er hos ham ikke længer den drøie Jetteqvinde med Kohalen, men en
deilig let Skikkelse, med svævende Alfefjed og rene Former. Dette Experiment have
vi kaldt voveligt, fordi derved saa let det nationale paatagelige Element i Fremstillingen
kunde gaaet bort, og kun en cnaracteerlss banal Taagefigur blevet tilbage. Men W.
har her handlet i Conseqventse med den almindelige Bestræbelse, der aabenbarer sig
i hans Digte, nemlig ikke at give Stoffet raat, men at lade det gjennemgaae Tænk
ningens og den høiere Dannelses Lutringsproces, hvorved netop det Blivende, det
Genuine skal komme frem. Og vi troe at W. ogsaa her i denne Retning har faaet
ud hvad han vilde. [I Digtet «Hvile i Skoven»,] som i de fleste lignende Digte
i første Afdeling, løser Huldrebilledet sig lidt efter lidt ud af Landskabet, for atter
ved nærmere Berørelse at synke tilbage deri, som en Stemning, en hvilende Idee.
vigteren kar ved denne, den norske I^aturpaesie detegnende ?igur, der saaledez
i de ieirste lyriske vigte lever ligesom kalv skjult og indpuppet, i Logens sidste
deling vundet en naturlig Overgang til Lagnkredsen. Iter trøder liuldren ud af Tam
men frigjort ug kandlende, med den berettigelse, som det Overnaturliges egen 3pkßre
i folkesagnet giver. Hun er nu omgivet og kulgt af en keel svngende og klingende
og koglende Hutstat af og Kisser, L^ergtrolde og ss»kker, Riddere og vamer,
Lsnder og LersZerker. ven samklang af loner, der udgaae kra denne drogede Her
skare, l^der sum en k^emlig, k^ertegridende Nelodi, og den kommer snart fjernt fra
den minderige Oldtid, snart stZerkt og vildt fra det endnu levende, d^rve folkeliv i
fjelddvgderne; men v^lfek^ren tader dog ingensinde sit fodfleste i
moderlige
vet er i denne <^vclus af vigte, der slutter Logen, at kar g^ort i
en Ouldmine, som det ikke noksom kan andetales kam at fortsNtte og udvikle, nemlig
den lutlrede poetiske Lekandling af vore mange kerlige folkesagn og fortidsminder.
I det skanne stykke «lomme X^XMpeke»ie», der staaer som en Intimation til sagn
digtene, — — kar kan selv angivet sin Vei: (^ennem Katurens inderlige Anskuelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free