- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
369

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Welhaven
369
til Sagnets Betydning. Lad ham da med Iver arbeide sig frem i denne Retning, og
snart lokke en lieel Sagnkreds frem af dens Forglemmelse eller Forhutling. Hvad
det heri allerede præsterede angaaer, da bør man daade, hvor meget Fortræffeligt end
disse Stykker hver for sig indeliolde, at de nærmest ere Begyndelsen til betydeligere
kommende Værker, indledende Greb paa Sagnharpen til en vældig Symphoni. [Der
efter omtales særskilt «Eivind Bolt», «Om Ridder Audun til Aalhuus», «Asgaardsreien»,
»En Vise om Hellig Olaf».] «Det fredede Træ» slutter Bogen paa en ret betydnings
fuld og smuk Maade; den varme, skjøndt veemodige Kjærlighed til Fædrelandet, dets
Minder og dets t^aad, som gaaer i^ennem nZezten alle disse Di^te, faaer i dette Stykke
sin Blomst og sin Symbol. Et helligt, ældgammelt Birketræ ved Sognefjorden fredes
og beskyttes gjennem alle Tider af dets Eiere, hver Vinter bliver Mjød udgydt paa
dets Rod som et Offer. Men den Mjød som Digteren kan udtømme paa sit
Fædrelands hellige Jordbund, er hans Sange. —
Hermed er den Side af Bogen udhævet, som har den største og meest ind
gribende Betydning for Normænd, og mere var ikke tilsigtet. Til andre, retmæssige
og bevandte Kritici overlades at opstille Kategorier om Digtene i det Hele, og nøiere
at omtale og bedømme livad her er udelacit — de græske, symboliske Digte, Soiree
billederne og Festdigtene. Her er kun i al Simpelhed talt et Ord fra Hjertet, og man
siger at et saadant Ord ogsaa skal kunne finde til Hjertet.»
Om Indholdsgrundlaget for de i denne Digtsamling optagne nationale
Romancer kan følgende Oplysninger her meddeles:
En Vise om Hellig Olaf [første Gang trykt 1840] er nærmest bygget over
det Sagn om «Hellig Olafs Kamp med Trodlo i Mauranger», som, saavidt vides, første
Gang er trykt [paa Bygdemaal] i Th. S. Haukenæs’s Natur, Folkeliv og Folketro i
Søndhordland, D. VI: Kvindherred (Bergen 1888), S. 265—66, jfr. 8. 374, og senere
er optrykt [paa Bogmaal] i samme Forf.s Norsk Sagnskat (Granvin 1905), S. 16— 18;
dette Sagn kan være naaet til Welhaven gjennem C. R. Unger eller P. A. Munch.
Beslægtede Motiver findes i A. Faye’s Norske Sagn (1833), 8. 17 —18 og 119—21;
jfr. den legendariske «Olafs saga hins helga», udg. af R. Keyser og C. R. Unger (Chra.
1849), S. 85—86, og Heilagra manna søgur, udg. af C. R. Unger (Chra. 1877), H. iBi-
Jutulsbjerget er frit komponeret over Motiver hentede fra Sagn, Saga og
Historic. Om «Jutulsporten» i Vaagaa se Budstikken 11. (1820—21), Sp. 668—69 af
G. Schøning; Edv. Storm, Digte (1832), 8. 77—81; Orion, hist.-geogr. Maanedskrift,
11. (Xdk. 1839), S. 197—200 ved Johan Storm Wang; Asbjørnsen, Norske Huldre
eventyr, 1. Saml. (Chra. 1845), S. 78 fg. og 188—91 [3. Udg., S. 51 og 124—26;
Stykket «Jutulen og Johannes Blessom» tryktes første Gang i Den Const. 1844, No. 32];
Ivar Kleiven, Segner fraa Vaagaa, S. 20—24. Nogen Ridder Haavard Staur kjendes
ikke fra den norske Middelalder; derimod nævnes en kongelig Sysselmand Haavard af
Sundbu [o: Sandbu i Vaagaa] 1223 og 1235 (Konunga sogur, udg. af C. R. Unger,
S. 288 og 344), og han var rimeligvis en Slægtning af Ivar Gæsling paa Sundbu, der
nævnes som Lendmand 11 77 (1. 5., S. 19), og som af Kong Sverre sik Gavebrev paa
Heimdalsvatnet (Dipl. Norv. 11. 165); Ivar Gæsling optræder som Sysselmand 1223
(Kon. sog., S. 288), og en Lendmand Ivar af Sundbu nævnes 1239 (1. c, S. 354 og 358).
En Ivar Haavardsson nævnes som Lagrettemand i Vaagaa ved Udstedelsen af et Brev
fra Bunddu 1397 (Dipl. Norv. 11. 394); men Gaarden ejedes da af Sysselmanden Herr
Norsk Forfatterlexikon 1814—1880. VI. 24
Trykt 30 Maj 1906.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free