Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werenskiold, Fredrik Helen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weren3kiold
387
stof for melkekjør; 8.111 — 12: Lidt om Tomas-fosfatmel. — 1889, S. 64 og 184:
Om kunstig gjødning; S. 161—62: Prøve for gjødningsforsøg, som udføres efter for
anstaltning af Smålenenes amts landhusholdningsselskab i 1889; S. 171 — 72: Om ud
tagning og indsendelse af prøver, som skal analyseres, til As lieiiere landdruFsskoleß
kem. laboratorium; S. 271 — 73: En ny måde at prøve melkens fedtindhold på. —
1890, 8. 64: Kunstig gjødning af myr; S. 109— 110: Mere om nødfoder; 3. 15 1 —54:
Gjødningsforsøg (udførte efter foranstaltning ak Bmalenene3 amt3 landnu3lioldnjn^3
selskab); S. 193—94 og 241 —42: Mere om fiskeguano; S. 260 : En sygelig forandret
melk. — 1891, S. 424—26: Om jordanalysens betydning for gjødslingen; 8. 563: Fra
den kemiske kontrolstation i Kristiania. — 1892, S. 144—45: Den « tilbagegåede »
fosforsyre; 8. 173: Vore foderstoffer ; S. 214— 15: Lidt om kunstgjødning og handelen
dermed; 8. 275: Affaldsmel ; S. 417— 18: Hvalkjødmel — hvalmel — hvalguano; 3. 449:
Anvisning til udtagning af jordprøver for kemisk analyse; 3. 562—65: Forsøg med
Aléns metode, til konservering af melkeprøver til kemisk analyse; S. 574—75: Kan
dyrkning af sukkerroer her i landet bli lønnende? — 1893, S. 65 — 66: Analyser af
foderstoffer; S. 77 —78: Fodringsforsøg med melkekjør; S. 85 —86: Akershus aint3
landhusholdningsselskab; 8. 96—99: Hvilke kunstige gjødningsstoffer er de billigste,
og hvorledes bør de anvendes? (jfr. 3. 140—41); 8. 104—6: Gjødningsforsøg, for
anstaltet af Smålenenes amts landhusholdningsselskab, i 1891 ; S. 232 — 33:. Norsk malt
byg; S. 336—37: Konservering af melkeprøver til analyse og undersøgelse ; 8. 390 :
Lønner det sig nu at kjøbe Tomasfosfat? 8. 499—500: Hvilke foderstoffer bør man
kjøbe? — 1894, S. 97—99: Gjødningsforsøg, foranstaltet af Smålenenes amts land
husholdningsselskab i 1892; 8. 185—86: Bidrag til bedømmelse af sildemel og hvalkjød
mels foderværdi (i Forening med E. Solberg); 8. 193—95: Hvilke kunstige gjødnings
stoffer bør landmanden helst kjøbe? 8. 263—64: Dr. Babcocks fedtbestemmelsesapparat
for melk; S. 424—25: Lidt om grønfoder og græs. — 1895, S. 25 —29: Gjødnings
forsøg foranstaltet af Smålenenes amts landhusholdningsselskab i 1893; 8. 124—27:
Bør Værdalen opdyrkes igjen? 8. 151 — 52: Vore rodfrugters kemiske sammensætning
og relative værdi; S. 186: Tomasfosfat og dets hensigtsmæssige anvendelse; S. 230—
35: Gjødningsforsøg; S. 421 —24: Om de kunstige gjødningsstoffers anvendelse og
pris; 3. 542—45: Hvilke foderstoffer bør man kjøbe iår? — 1896, 8. 70—71: Tomas
fosfatmel; 8. 88—91 : Beskyttelsestold på landbrugsprodukter; 3. 126—27: For at
hindre tab af kvælstof; 8. 130: Mask fra gjærfabrik; 8. 173—75: Løy som koder;
3. 185 —86: Mask; S. 283—64: Mere om gjærmask; 3. 355: Gjetemelk og skumme
maskiner; 3. 377—79 Gjødningsforsøg foranstaltet af Smålenenes amts landhusholdnings
selskab i 1895; 3. 421 —22: Statens kemiske kontrolstation i Kristiania; 8. 524—27:
Om nytten af landbrugskemiske laboratorier, med særligt hensyn til tanken om at op
rette et sådant på Hamar. — 1897, 3. 34, 98 —99, 139 —40 og 166 (om uren Melk,
jfr. Olav Johan-Olsen 8. 122—23, 152—53 og 187—88); 8. 62 —66: Hvilke kraflfoder
stoffer lønner det sig under de nuværende prisforhold bedst at bruge i fjøset? 8. 66
— 67: Landbrugshøiskolen ; 8. 238—41 og 304—6: Foderets indflydelse på melkens
beskaffenhed ; 3. 249—51 : Bør man ved lov forbyde farvning af margarin? — 1898,
S. 53—54: Fra statens kemiske kontrolstation; S. 128—30: De offentlige melkekontrol
anstalter; S. 135 —38: Kalk som gjødning (Oversigt over resultaterne al forsøg med
kalk som gjødsel i Smålenene 1896); S. 336—38: Hvilken garanti bør landmænd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
