Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 399
ældste Søn blev født, satte han op i 43 Paragrafer «Kortfattede Love
for Opdragelsen fra den spædeste Alder» under Eitelen «Hendricopaedie»,
— «væsentlig rousseauske Maximer», hvis Grundtanke var, «at Barnet
Bkvder sin Bunde3te og mest harmoniske Væxt, naar det udvikles i Frihed
og med fornuftig Hensyntagen til dets Natur» (meddelt al Otto Anders
sen i «Vor Ungdom» 1898, S. 319—26; jfr. N. Wergeland, Tanker og
Bekjendelser, S. 40). Om den lille Henriks første Barneaar i Kristians
sand er ikke særdeles meget berettet udover de Par Smaahistorier, han
selv har fortalt i «Hasselnødder» (Saml. Skrifter VIII. 530—32). Han
har sikkert, ligesom Søsteren Camilla, tidlig følt «det forunderlig fortryl
lende ved 3l<^Xr^aar63naturen» (Camilla Colletts Skrifter I. 27); thi han
var en tidlig utviklet Gut. Da han var i sit femte Aar, skrev Faderen
om ham i sin Dagbog: «Henrik har et besynderligt Glimt i Onnene,
som jeg ikke ser hos mine andre Børn. Han skjønnede meget tidlig.
Han røbede tidlig en stor Hukommelse og fatter meget let. Han har
stedse været temmelig alvorlig og ikke meget støjende eller hengiven til
Leg» (Vidar 1889, S. 762). Han lærte hurtig baade at læse og skrive
(jfr. Husmoderen 1906, 8. 91—92 af Grethe Hønningstad), og han fik
ogsaa Del i de aandelige Fornøjelser, hans Fødeby kunde byde, baade
ved Privattheatret (Camilla Colletts Skrifter I. 27 —28) og ved omrejsende
Gjøgleres Forestillinger. Saavel den alvorlige som den fornøjelige Side
af hans Barndomsliv kommer frem i det Brev, han sendte sin Fader,
medens denne var paa Rigsforsamlingen i Ejdsvold: «Gode Fader, maa
jeg heller komme ind i Rauns Skole. Jeg længes inderlig efter at see
6ig igjen. Gode Fader, vil du unde mig at komme paa (komedie, tki
jeg har ikke været der meere end en Gang, og den Gang fik jeg ikke
seet meere end. den første Acht med Liniedands og lidt i de andre Achtei
og det meste af den sidste, saa at jeg ikke fik Beet alle de Konster Dhrr.
Paran og Winther gjorde*), og mere har jeg ikke at skrive dig til» (Vidar
1889, 3. 762).
Etterat Nikolai var dlevet udnsevnt til 3ognepreßt til
forlod kan med Bin familie Xri3lian3Band i 3lutten af 1 8 1 7
(HGre^en md til Xri3tiania tog ikke mindre end Horten Oage), og I^d3
voldß ?reßtegaard dlev nu Henrik mangeaarige lhem (den
er deßkrevet i Camilla <2ollett3 Bkrifter X. 150—61). I de f«3r3te to
nk kan llndervißning kjemme af en HußlNrer; men trodß al anvendt
Omkvggeligked ved Valget af laserer kunde det dog ikke blive Bvnderlig
*) James Paran og Johann Friderich Winther med Familier rejste i flere Aar i Danmark og senere
i Norge og tjente sit Brød ved «ecivilibi-igtlzlce og gymnastiske Kunsters Øvelse», indtil de Alle
paa Winther nær omkom ved et Forlis i Decbr. 1816 (se Winthers Beretning i Trondhjems
1817, >10. 18).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
