Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 401
og hans Samtid, 2. Udg.; S. 5), var han dog ingen særlig udmærket
Elev undtagen i Geografi, Historie og Modersmaal; navnlig havde han
en «afgjort Modbydelighed» for Mathematik (Vidar 1889, S. 763). Hans
Flid var temmelig ujævn og øgedes ikke med Aarene ; men saa lod han
sig ogsaa langtfra nøje med den Sysselsættelse, Skolelektierne kunde give
ham. Vistnok var han ikke som sin Moder en stor Romansluger; fra
Skolens Bibliothek laante kan særlig li.e^Bedeßkriveißer og historiske Værker,
læste dertil Shakespeare i Oversættelse og flere af Baggesens Skrifter
(Foraldre og børn, udg. ved A. Årstal, 3. 454 ved Kr. Lassen); men
tidlig vaagnede hans egen Produktionstrang. Han indflettede Vers af
egen Fabrik i sine norske Stile, han lavede satiriske Smaavers om Lærerne
og sendte dem rundt til Kameraterne, og han havde neppe fyldt 13 Aar,
før han fik sine første literære Frembringelser offentliggjorte. Det var
dels smaa historiske Skitser, dels højromantiske Fortællinger med tyske,
oldnordiske eller ossianske Motiver, og de fremgik (etter hvad Major Andreas
Vibe beretter i et Brev af 30 Marts 1844 til Sorenskriver J. E. Kraft) del
vis af et Bama,rde^6e mellem Henrik Wergeland og hans tre Aar ældre Fætter
Jens Aubert (f. 1805, Student 1822, f 1826). «Disse to Personer», siger
Vibe, «leverede for det Meste under Mærket — —x en frygtelig Mængde
frygtelige Historier isærdeleshed til Morgenbladet, hvor dog vel neppe
meer end Trediedelen blev optaget». Vide Kav6e hørt, at «det samme
Firma sendte diverse Produktioner til Hermoders Spalteføde, fordetmeste
originale norske Fortællinger». I «Hermoder» fra disse Aar har dog
intet saadant Bidrag fra Wergelands Haand med Sikkerhed kunnet udpeges,
kun to versificerede Dyrefabler tra Slutningen af Aaret 1822 kjendes, og
de er aabenbart forfattede af Wergeland alene; men som ne6enßtaaen6e
Bibliografi u6vi3er, er der tun6et forskjellige novellistiske Arbejder af ham
i «Morgenbladet» fra Juli og Septbr. 1821 samt fra Februar 1823. For
tiden som Forfatter arbejdede han samtidig flittig som Tegner, navnlig i
den satiriske Retning, og i 1824 samlede han 19 af sine politiske og
andre Karikaturer i et særskilt, endnu existerende Hefte (Vidar 1889,
S. 763; H. Lassen, Wergeland og hans Samtid, 2. Udg., S. 5—6);5—6); «han
fandt ogsaa i denne Tid Fornøjelse i at udklippe i Papir ester sin Fantasi
landlige idylliske Scenerier, hvilket han — efter Faderens Udtalelse — gjorde
meget net og fint» (Vidar 1889, S. 763, Anm. 1). Naar han kom hjem til
N)’6Bvol6 i Julen, medbragte han ofte smaa Lystspil og Syngestykker, som
til Familiens Fornøjelse tildels blev opførte paa et i Stuen impr«vißeret
Theater. Til hans Feriebesøg i Hjemmet i disse Aar knytter sig vi3tnok de
fleste traditionelle Beretninger om hans fantastiske Paafund og hensynsløse
Godgjørenhed, — Beretninger, som dog hans Søster Fru kollett har mødt
med bestemt Protest (Aftenposten 1890, No. 684). «At han havde et
I^ockttellexilcou 1814—1880, VI, 26
Trykt r’ Novbr. 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
