Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Wergeland
landets og Frihedens, i philanthropisk Aand — efter Fornuftiges Mening,
men ei efter Alles, er denne christelig — og min Virkekreds vil ikke
blive liden. Naturligt, at jeg da ofte vil kunne glemme min egen Sag,
mit tilsyneladende Bedste, og naturligt, at Fiender ville voxe op i ethvert
af mine Trin, som jeg drißti^t, ekter disse Grundsætninger, styrer etter
Maalet. Hvad der da ikke lader sig bøje til Siden rykkes op.» (Se om
dette Frieri den af Hartvig Lassen meddelte Brevvexling i Skill.-Mag.
1882, S. 415—25; jfr. Johanne Vogt: Statsraad Colletts Hus og hans
Samtid, S. 164—67, hvortil «En gammel Kristianiamand» i Aftpst. 1903,
No. 685 og O. A. Ø.fverland] i s. 81. No. 690. Frøken Wolff mistede sin
Fader 12 Novbr. 1844 og sin Moder 2 Februar 1846, hvorefter hun
selv ejede og bestyrede Blindern; hun giftede sig 20 Maj 1852 med sin
Husbondkarl, den da 25 Aar gamle Hartvig Monrad Stangeby fra Hof i
Jarlsberg, og da dette Ægteskab stængte hendes gamle Omgangskreds for
hende, solgte hun Blindern i 3eptdr. s. A. og flyttede med sin Mand til
Jarlsberg). Det var naturligt for Wergeland, som efter sin egen Karak
teristik var «sandselig ved Siden af de mest ætheriske Grundsætninger
og Følelser» (Skill.-Mag. 1882, S. 422), at denne Forelskelse ikke blev
hans sidste; men da hans senere Kjærlighedshistorier indtil hans Gifter
maal ikke har faaet saa stor Plads i hans digteriske Udvikling, skal de
ikke her nærmere omtales.
Alle disse personlige Følelser og Forhold formaaede paa langt nær
at fylde hans Tilværelse; almene Interesser greb ham menner, og mer, og
han følte sig tidlig kaldet til aktiv Deltagelse i Samfundslivet. I et bio
grafisk Udkast fra 1 843 har hans Fader givet følgende Skildring af hans
Tænkemaade og Ungdomsprogram (Vidar 1889, S. 765—67): «Henrik
W. var fra sin tidligste Ungdom en Bvsermende Liberal, Menneskeven og
Patriot og har endnu ikke fornektet denne Karakter. Han var begejstret
af Liberalisme for Fædrelandets Frihed og Lyksalighed, for Folkets Op
lysning og Velvære. Ingen har elsket Almuen saa oprigtig som han, ingen
saaledes antaget sig dens Sag uden Sky for al den Fortræd og al den
Ulykke, han virkelig derved paadrog sig. Han grublede stedse paa, hvor
ledes han kunde gavne, og, hvor han fandt Lejlighed dertil, der gjorde
han det med Kraft uden at frygte eller Bkv nogen Hindring, uden Bereg
ning af Fordel eller Tab paa 3in Side. I 1825 havde hans Fader sat
ind for kam i Sparebanken ca. 100 3p. Han beder indßt2endi^, at han
af disse Penge maatte forstrække sin fattige Onkel [Skomager Lars Werge
land] med 50 Sp. «Om vi,» siger han, «saa en god Mølle staa uvirk
som af Mangel paa Vand, vilde vi da ikke aabne Slusen? Lad mig have
den OlZede at sætte denne Mølle i LevZe^el3e.» Han delte sit Brød med
den Fattige og trak sin Kjole af og gav den, som ingen havde. «Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
