Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Wergeland
saa lidt efter lidt i smaae Dele. Jeg var da lissenNl mit IVlaal, mit Forsæt
var bleven Røg, dersom jeg ikke havde grebet Pennen nok engang for
at indkente det forsømte. 822. er det! saasnart min Forlægger betaler
mig, saa staaer jeg der, og kan saae mine Penge ud. » Naturligvis deltog
kan med Iver i den oppositionelle Fejring af 17 Maj, og han var ogsaa
tilstede ved Pibekoncerten i Theatret den 4 Novbr. 1827, skjønt han her
ikke deltog i Pibningen, men søgte at raade Bod paa den ved at raabe
Leve for Unionen. Med sin «lldeßin6issne6, Fremfusenhed og I.i6en
skabelighed» (Breve, S. 9) in6vikle6e han sig i mange Fortrædeligheder
(Vidar 1889, 8. 768), og da saa Statholderen Grev Platen i en Rund
skrivelse af 26 Marts 1828 havde fraraadet Festligholdelsen af 17 Maj,
og Kongen selv ventedes til Kristiania for at sætte igjennem sin Vilje
heri, fandt Nikolai Wergeland det raadeligst at kalde Sønnen hjem til
Ejdsvold (Breve, S. 61 Skill.-Mag. 1882, 3. 419). Kongen kom til Kri
stiania den 29 April, og netop i de samme Dage forlot Henrik Wergeland
Byen. Hans Fader drog 616 md og havde Audiens hos Kongen, som
bebrejdede ham, at hans, Hofprædikantens, Søn var blandt de ivrigste til
at modsætte sig Kongens Ønske; Henrik Wergeland skrev da et lidet
fransk Hyldningsvers til Kongen og opnaaede derved for hele sin Fremtid
«Kongens udmærkede Yndest» (Skill.-Mag. 1882, 3. 423; Såml. Skr. VIII.
617 — 18).
Hjemme i Ejdsvold skulde han læse videre paa sin Theologi, og
desuden hjalp han sin Fader med de praktiske gejstlige Forretninger.
Men det sydede i hans Hjerne med Fremtidsplaner, navnlig af literær Art;
«min B^ei3kraft har reist sig, og rsekker mod Hiinien efter Maurer, om
Roser og Forglemmigejer blive mig nægtede, » skrev han i Septbr. 1828
(Skill.-Mag. 1882, S. 419). Allerede strax ved hans Hjemkomst havde
hans Fader seet paa «nogle Poemer af mindre Omfang» og fundet dem
værdige Offentliggjørelse. «Hulda [Malthe] træder frem ide fleste af dem
under Navn af Stella,» skriver han allerede 2 Maj 1828 (Breve, S. 63),
«og jeg havde kaldt en Dccl af Digtene «Stellanea»; men Fa’r kar kaldt
det Hele «Harpeslag om Venßkad og Kjærlighed, Frihed og Fædreland
af Henrik Wergeland».» Under denne Titel kom der ogsaa i Begyndeisen
af Juni s. A. i Christiansands Addresse-Contoirs Efterretninger en Sub
skriptionsindbydelse «til Yndere af Fædrenelandets skjønne Litteratur» paa
en Digtsamling af 7 eller 8 Arks Omfang. Senere vaklede han raellem
Eitelen «Stellas visste», som han i Juli lod avertere skulde udkomme «til
Bedste for den helleniske Sag» (Morgbl. 22 Juli 1828), og Titelen «Napo
leon» efter et enkelt, allerede i Oktbr. 1827 forfattet Oisst (Breve, 3. zz
—Z4, 71). Uen I7dssivelßen dlev 3tadiss udßat, oss Bnart dlev Lvriken for
trsensst af I^rassedien. «^2ar Baa min "l^id for miss,» Bkrev kan i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
