Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 409
1828 (Breve, S. 72), «og ikke denne formaledidede Theologie sad mig
paa Nakken som en Igle, der suger al Geist ud næsten, turde jeg annon
cere en Cyclus af Sørgespil.» Han n^e6e sig toreiodiss med, en6nu før
Stykket var skrevet, at annoncere «Luurblæsersken, et fædrenelandsk Sørge
spil» (I. c.J, det samme som i sin endelige Form fik Titelen «Sinclars
Død», og allerede den 13 Beptbr. 8. A. kom han til Kristiania for at
faa det trykt. Da han efter nogle Dages Ophold her red hjem til Ejds
vold igjen, var det, at han ved et Besøg paa Gardermoen den 20 Septbr.
kom til at overskride I^eirlinien og derfor modtog sit første Sabelrap af
Overjæger Ole A. Lic (SkilL.Mag. 189 r, S. 770; Vidar 1889, S. 768;
Saml. Skr. VIII. 535—37). Han indgav Klage over denne Voldsfærd,
og baade han og hans Modpart blev tiltalte for en civil-militNr Kommi3
sjon, hvorved den übetydelige Historie udviklede sig til en 5 Aars V.etß
sag. Kommissjonen dømte den 25 Juni 1831 Wergeland til 30 8p6.8
Bod og Lic til 20 Dages ensomt Fængsel, og Sagsomkostningerne dlev
dem paalagte med en Halvdel kver; denne Dom blev for Wergelands Ved
kommende stadfestet af Højesteret 3 Juni 1833 (Den Norske Rigstid. 1833,
No- 53); medens Lic nu blev frifunnen; 3aFßomkoßtnin3erne maatte tiißlut
udredes af det Offentlige, da Wergeland viste sig kelt uformuende (Gran
skeren I. 318).
Imidlertid var han fra Slutten af Novbr. indtil Jul 1828 atter i
Kristiania for at læse Korrektur paa «Sinclars Død» (Breve, 8. 74), og
dette hans første større alvorlige Arbejde udkom deretter i Aarets sidste
Dage. Men det Arbejde, som nu menner og mer demNKti^ecie sig hans Sind,
det var et Værk af baade i Tankeindhold og Omfang langt vældigere
Dimensjoner. Allerede før han rejste fra Kristiania i April 1828, havde
han fattet Ideen til et omfattende Digt, som skulde bære Navn af «Himmel
og Jord» (Breve, S. 56—57), og jo mere han syslede med Emnet, desto
større voxe6e det sig for KZn), Baa at han i Juli 8. A. forudsaa, at det
endnu vilde deßkMttisse ham i Maaneder til (Breve, S. 68); ja, i Septbr.
mente han endog, at Digtet først kunde se Dagens Lys om to Aar (Skill.-
Mag. 1882, S. 422), — dette Værk, «hvis gigantiske Plan, som en Melke
vei, jeg neppe uden deelvis kan beskue og omfatte, bølger igjennem min
Sjel». «Elises Sjel», skrev han i Frierbrevet til Frøken VVoltl fl. C.J, «er
Guddommen i dette Digt, hvor Verdenshistorien, som et fortløbende
Drama, hvis Knude er Ideernes og Folkenes Kamp og Udvikling imod
Frihed, kun er en Scene, og hvor et dristigt Blik hæver sig op i den
anden Verden, og iklæder hvad det saae, og fremsætter som philosophiske
H7potke3er, Phantasiens mest Btraalen6e vrasst. Det er en tankeverden
min Geist vil afdække, et heelt Verdensdigt, hvori som sentrum Stellas
Liv og Fortskriden mod Fuldkommenhed med en Pensel, dyppet i Solen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
