- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
411

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland 411
sigelse med Examinator; denne forkastede saaledes Wergelands Paastand
om, at den evige Salighed var ensbetydende med den etniske Fuld
kommengjørelse, og da Wergeland mente, at Helvedesstraffene ikke var
absolut evige, gjendrev Hersleb ham efter den hellige Skrift, hvortil W.
svarede, at «han vidste, at dette ikke lærtes i Skriften, men det var
hans Haab»; Examinator paaviste da udførlig, hvilket svagt Grundlag
dette var (jfr. Vidar 1889, S. 764; norsk Historisk Tidsskrift, 4. R. 11.
198 ved D. Thrap). Hans Karakter blev Haud, og han lod sig nøje
hermed, idet han «tlSßte6e sig med, at han nok i det Practiske skulde
overtræffe Laudabilisterne» (Vidar, /. c).
Efter Embedsexamen maatte kan endnu en Tid opholde sig i Kri
stiania i Anledning af Forhørene i Gardermo-Sagen, han skrev sin Farce
«Phantasmer» om Torvslaget, og han korrigerede til Trykken sine «Digte,
iste Ring». Men i August s. A, «^lsedede han sig ved at gjøre en Fod
tour A^ennem Hadeland og i heldene, for at lære n^ere at kjende sit
Fædreland og dets Beboere», og «derpaa slog kan sig ned hos sin Fader
paa Eidsvold Præstegaard, fornemmelig for i Rolighed at fuldføre sit
Hovedværk: Skabelsen, Mennesket og Messias» (Vidar 1889, S. 769).
Den Fremtid, kan kavde udmaiet for sig, naar han kavde faaet sin Exa
men, var ved Stellas Side at «dyrke Sprog, digte og tegne, hvortil Naturen
goddædig skal have givet mig et ikke almindeligt Anlæg» (Breve, S. 35).
Et Aar vilde han «uddanne de behageligere Talenter, see sig lidt om
o. 8. v., kort, da leve efter sin Lyst» (Skill.-Mag. 1882, S. 423). «Min
Lyst staaer aldeles ikke til et sværmende Debaucbeliv; men isandhed til
et ædelt skjønt Liv. Naar saa et Aars Tid eller saa er gaaet, kan
jeg see mig om efter en fast Plads i Staten. — — Mit Hovedembede
vil vel blive at opdyrke det Agerstykke, jeg fik i Vuggegave paa Parnas;
men naar jeg saa er 23 Aar, vil jeg tåge min Tilflugt til Staten og
Kongens Gunst» (1. c.J. «Mit højeste Ønske,» skrev han i 1830, «hvisker
om en Odelsgaard i philosophisk Roe, om at være Landmand, og det
taler høit om at man da kun er aldeles frie» (Skill.-Mag. 1870, S. 632).
Det synes, som om han et Øjeblik tænkte paa at blive boende i Kristi
ania; thi i Oktbr. 1829 averterede kan i «Morgenbladet» (No. 301), at
han gav Undervisning i Historie, Udarbejdelser og Religion. Men deraf
blev intet; Ejdsvold Prestegaard blev gjennem flere Aar hans faste Opholds
sted. Her bistod han 3in Fader med de prestelige Forretninger og prædi
kede hyppig i Kirken; her «sammenskrev» han sine Skrifter, «Btuderede
Botaniken, herbariserede omkring i Egnen og anlagde Big Plantesamlinger»
(Vidar 1889, 8. 770). Paa en as sine botaniske Udflugter opdagede han
paa Grænsen af Prestegaarden en mineralsk Kilde, som fik Navn efter
ham og snart blev en meget besøgt Sundhedsbrønd (/. c, S. 770—71;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free