Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland
412
jfr. Morgbl. 1835, No- 252; 4°, No. 116, 335 og 345; 1845, No- 195;
Tønsbergs Merkur 1840, No. 8 [af H. W.]; Den Constitutionelle 1841,
No. 143, 1842, No. 108 og 111 af M. C.J. Thaulow; Cam. Colletts Skrifter,
I. 187—95-, Hans Tønsager, Barndoms- og ungdomsminder om Henrik
Wergeland, S. 71). Bekjendt og gjentagne Gange optrykt er den livlige Skil
dring, Søsteren Fru Camilla (kollett i «I de lange Nætter» (C. Colletts Skrifter,
I. 138—50 og 160—65) har givet af hans Liv og Færden i Ejdsvold i
disse Aar og den Begejstring, hvormed han nen^av sig til Samlivet med Blom
ster, Dyr og Mennesker. «Han havde, » siger hans Fader (Vidar 1889,
3. 770), «en brændende Kjærlighed til Naturen, hvorfra han hentede sine
mange dristige og træffende Billeder. Et Træk i hans Caracteer som endnu
er fremherskende, en Blomst eller et Blad savnes sjelden paa hans Bryst;
det er hans Dekoration i Knaphullet. Han elskede at omgive sig med Fugle,
Dyr, Planter og Blomster. Hans Værelse var bezat dermed, og tillike fanta
stisk udstafferet og bemalet paa Væggene, saa at man studsede ved Ind
trædelsen. Alle hans Ideer 3GFte han at Band3eli^FMre for Øjet. Derfor
vare mange af hans Manuskripter ledsagede af Vignetter skjødesløst udførte
med Pennen, og Væggene i hans Værelse fuld af groteske Bemalinger i
Legemsstørrelse.» «Min Fader siger, jeg har et større Talent end han
til Malerie,» skrev han selv i 1828 (Skill.-Mag. 1882, S. 422—23);
«men da maa han slutte fra nogle barokke Compositioner, jeg paa egen
Haand har gjort, og, har jeg et saadant Talent, da er det ikke det
mindste uddannet, da jeg ikke har kavt Taalmodighed til at blive under
en Lærer.» Han fortsatte imidlertid med Udøvelsen af Malerkunsten, og
paa Prestegaarden malede han Dørstykker i Olje, «ret kjønne min Tro»,
forsikrede han selv (Breve, S. 81). «Vor smukke Dagligstue,» kunde han
i 1831 fortælle (Skill.-Mag. 1870, 3. 632), «pranger med Dørstykker jeg
har malt (Skreya i Uveir, i Regn, og Vigen paa Toten i Solskin, saa
det lyser lang Vei. Det første er saa naturligt, at N. N., da kan stod
under, maatte sige: kvad sig Regnen anbelanger, da kommer den noget
übeleilig — jeg vilde ønske at jeg kavde en Paraply over Hovedet).»
Prestegaarden brændte i 1877; men et Par slige Dørstykker existerer
endnu paa TMvold Bad (Skill.-Mag. 1890, S. 803—5; H. Tønsager,
.Barndoms- og ungdomsminder om Wergeland, S. 70—71).
Al denne Tegning og Maling var dog bare en Lideßl<)Zefti^eiße ; det
var et omfattende Forfatterskab af poetisk og oplysende Art, som hovedsage
lig lagde Beslag paa hans Tid og Tanker, — «mit Skriverie er grændseløst»,
skrev kan om Høsten 1829 (Breve, S. 78). Han havde heraf sin eneste
Pengeindtægt-, men han tjente delvis virkelig godt paa sine Skrifter, navnlig
naar kan fik tegnet Subskribenter paa Forhaand (R. G. Latham, Norway
and the Norwegians, 11. 184—85). For Enkelthederne i dette Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
