Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 419
til Jomfrubraaten, hvor Indsenderen dengang logerede, sammen med afdøde
Prof. L. Kr. Daa, Heltberg, den saakaldte Studentfabrikant, Amtmand
E. Aubert, Rektor senere Toldkasserer Horn, den oxfordske Student
Latham m. fl. Hans Komme foranledigede ikke üblandet Glæde; vi
vilde helst have ham i Frastand, paa samme Tid som han havde Geniets
fengslende Pagt; men han førte med sig en vis Hautør, som saarede
ens Selvagtelse, og i Lag vilde han altid være første Mand og holdt da
Taler paa Taler, kvoraf vi almindelig dødelige ikke forstod et Ord, men
ved hvis Ende vi klappede og raadte Hurra af alle Kræfter. — — —
Imidlertid blandede der sig dengang, under vore Tanker paa Wergeland,
med vor Ærefrygt for hans Geni, som vi mere anede end forstod, Baa
som vi læste meget lidet af, kvad han den^anA skrev og kavde skrevet,
uden hvad der udkom i hans polemiske Artikler under Navn Siful Sifadda,
og hans ærlige Frihedsstræben, nN3ten udevidßt en Slags Medlidenhed
med Kan3 foriadte Stilling. Kort sagt: han stod for os som et over
maade kjært <?^/a^/ perdu, et Offer, som Verden krævede, fordi kan
stadigen forsyndede sig mod dens Krav paa udvortes Agtbarhed, som
en, der maatte gaa tilgrunde for sine Übesindigheder, sin Hensynsløshed
og sin Mangel paa verdslig Visdom.» Paa den anden Side stod en
Kreds, som stillede sig i den mest afgjorte Modsætning til Wergelands
Virksomhed. En ung dansk Dame af den Wexels’ske Slægt, som Vinteren
1 83 1 —32 opkoidt sig i Kristiania, har givet os et lidet Øjebliksbillede
af Opfatnin^en i denne Xredß, Vinteren var, fortseiier hun (Benedicte
Arnesen-Kall, Livserindringer, 8. 162—63), «en urolig og bevæget Tid
i Norge og særlig i Christiania. Kloge Folk af I’ancien regime sagde,
at det kom af Julirevolutionen, der havde fordrejet Ungdommens Hoveder.
De ældre Professorkredse, i hvilke jeg, baade som Følge af Familie-
Forbindelser og af min Faders mig medgivne Breve, kom en Del, skød
al Skylden paa «den unge Wergeland», der nylig kavde været i Paris
og hvis fulminante Artikler bleve læste hele Landet over, selv af de
Personer, der mest fordømte dem. At denne unge Mand alt havde ud
givet en Digtsamling og en meget stor lyrisk-dramatisk Digtning, syntes
man at ignorere. Den unge Pige, der aldrig kunde slippe de literære
og æsthetiske Interesser, med hvilke hun saa at sige var opfødt, gjorde
gentagne Forsøg paa at faa fat paa diß3e Skrifter, for gennem dem at
danne sig et Begreb om den saa meget omtalte Personlighed. Men det
lykkedes ikke. Selv min begavede og vidtberejste Fætter, Professor
Mathias Keilhau, i hvis Hus og til hvis danskfødte Hustru jeg kom meget,
vilde ikke hjælpe mig dermed, men forklarede mig til Svar paa mine
gentagne Forespørgsler, at Forfatteren til disse Skrifter umulig kunde
være vel forvaret, og at der selv i hans egen Familie var Frygt for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
