Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland
420
han kunde komme til at ende paa Daarehuset.» «Intet forstandigt
Menneske,» skrev W. S. Resch til Danmark i 1834 (Mindeblade over
Oehlenschlåger, udg. af C. L. N. Mynster, S. 361), «kan betrakte Henrik
Wergeland uden som en drukken litterair Soldat, hvis Digterskrig tyde
ligen bærer Forvildelsens Præg. »
Saa ung han var, var han allerede i Begyndelsen ak 1830-Aarene vortene
Lands mest om3tri6te Personlighed ; hvad han manglede, var paa den ene
Side et stærkt Parti, paa den anden Side en fast Livsstilling. For begge
Dele slog han et Slag Vaaren 1833, men med ulige Held. Oprindelig havde
han jo, som det fremgaar af det ovenfor (S. 411) citerede Brev fra 1828,
tænkt sig Muligheden af at komme i Statens Tjeneste, strax han havde fyldt
23 Aar; det var i den Tid ikke noget usædvanligt at blive personel Kapellan
i den Alder. Men kan kom ikke til at gjøre no^et I’or3e>^ paa at opnaa
dette. Først da kan var 25 Aar gammel og 3aale6eB Kav6e naaet
Lmde6Bal6eren, tog kan den praktiske Del al tkeoioA^K Lmdedsexamen
og begyndte at søge Embeder. Den 27 April 1833 kom han i denne
Anledning til Kristiania paa et længere Besøg end sædvanligt. Men
han optraadte rigtignok ikke som en, der vilde vinde Gunst KOB den
ansættende Myndighed. Han opsøgte strax de mest fremskudte Oppo
3ition3ma?n6 paa det da forsamlede «Bondestorthing» ; sammen med Teis
I>un6e^aar6 og In^edri^t Bsetker in6lan6t han sig paa Lørdagsmøderne
i «den hemmelige Direktion» hos John Neergaard og Michel Grendahl.
«Jeg synes 8e Henrik,» fortæller Neergaard (I. Brovold, John Neergaards
Liv og Virken, 8. 70— 71), «med sin k^’NmpemNBBi^e Gestalt, sit fyrige
rødmossede Ansigt og funklende Øine, da han paa sin Fransk hilsede
os 26e med Ordet: «H/^/’<?^»^ Bpsr^en6e om han maatte have den For
nøielse, i vores Protokol at tegne «Henrik» som Medlem (han vilde helst
kaldes bare Henrik). Hertil blev der hverken af (Arendal eller mig i
den Hast, som Henrik tale6e, givet noget Svar. Teis tog saaledes Ordet,
uden selv at bry sig om nogen Indtegning, for at advare Henrik imod
at lade sit Navn komme md: Han kunde jo komme og gaa som kan
var .... Tn X^an6i6at Kav6e en an6en fremtid at tsenke paa en 6
vi
an6re private ?olk. Ivari konzi. norßke B)’nteß ikke
om 6eßii^e 3el»kader 0. 8. v. — — Henrik maatte ta^e ?1a63 i 3olaen
o^ blev val^t til ?riNße3, kvilket Baa, at (Arendal ikke Bvnteß om, oZ
6a 6et vi3te Bi^, at kan 3om an6re Btore var uprakti3k («altfor
me^et i firmamentet, u6enfor 3a^en», Bom 6et Ke6), 3aa at "li6en Aik
dort u6en tilßvaren6e I^lvtte, nk <^ren6al ?orfal6 o^ 6enAanA af3te6
u6en at 6elta^e i ?orkan6lin^erne, 8«m dleve for vi6le»fti^e om ikke
Btormen6e.» Der dlev 6ißkuteret om at u6^ive et eZet <Dppo3ition3dla6;
men I^n6en dlev, at man Kol6t si^ til «3tatßbor^eren», kvor >Ver^elan6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
