Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 425
raadeligt at betro ham noget Embede, saalænge Sagen med Praém var
uafgjort (norsk Hist. Tidsskr. 4. R. 11. 207 ved D. Thrap).
Imidlertid havde han allerede i August besluttet sig til at tåge fat paa
det me6icin3ke Studium, det «I^s6anker», som han med tungt 3in6 u6kaßte6e
(Breve, S. 99— 100; Vidar 1889, S. 778-, norsk Hist. Tidsskr. 4. R. 11.
208). I Sommermaanederne bestyrede han Ejdsvold Sognekald under sin
Faders Ophold i Paris; men strax efterat denne var vendt hjem, K^tte6s
Henrik Wergeland, den 5 Oktbr. 1834, ind til Kristiania, hvor han for Alvor
begyndte at studere Medicin, hørte Forelæsninger, besøgte Hospitalet og
6elloA i Nxaminatoriei-. Hattet dette nye Studium optog ham stærkt,
fandt han dog Tid til adskillige andre Sysler ved Siden; han fik i Stand
en Fest til Fædrenes Minde i Studentersamfundet den 13 Novbr. 1834,
og efterat Welhaven’s «Norges Dæmring» Dagen efter var udkommen,
gav «Dæmringsstriden» kam meget at gjøre baade til Angreb og til Selv
forsvar; han udsendte Subskriptionsindbydelse paa fire originale Sørgespil
paa en Gang (18 Oktbr., Morgbl. 1834, No. 291), og han 106 sig høre
som Prædikant i Vor Frelsers Kirke den 14 Decbr. I Maj 1835 samlede
han sammen Bøger, som han forærede til Rigshospitalet, til Akershus
Fæstning og til Raadstuarresten, og den 2 Maj 1836 udgik der elter
hans Initiativ offentlig Indbydelse til at rejse et Ejdsvoldsminde (Morgbl.
1836, No. 133, jfr. Skill.-Mag. 1843, 3, 328)>3 28)> hvoraf Frugten blev Ejdsvolds
Værks Indkjøb til offentlig Ejendom. De AeMliZe Lmde6er, han Bi63t Kav6s
søgt om, blev besatte den 27 Novbr. 8. A., og da han i Julen var hjemme
i Ejdsvold, indgav kan under 28 Decbr. 1834 en Ansøgning paa en Gang
om Nordre Odalens, Nissedals og Strandebarms Sognekald og Veø reside
rende Kapellani, som alle var kundgjort ledige den 9 Novbr. (norsk Hist.
Tidsskr. 4. R. 11. 208—9 ved D. I’krap), men u6en at opnaa at komme i
Betragtning. Derefter søgte han 10 Maj 1835 om de residerende Kapellanier
i Hof i Solør, i Rollag og i Leikanger, Bom alle var averterede 22 Marts
s. A., og han kunde nu vedlægge en Erklæring fra det juridiske Fakultet
af 20 Febr. s. A. om, at hans Adkomster som Embedsansøger ikke var
suspenderede ved den uatgjorte Retssag; men Kirkedepartementet udtalte i
3in Indstilling af 2 Juni 3. A., at ogsaa Ansøgerens «Levnets Omstændig
heder i det Hele» maatte tages i Betragtning, og at der i gejstlige Stil
linger kun kunde ansættes Mænd, «hvis Vandel ogsaa er daddelfri» (/. c,
5. 209—210). I Oktdr. s. A. Kav6e han Audiens hos Kong Carl Johan
under dennes Besøg i Kristiania og beklagede sig over, at han intet
Embede fik (Saml. Skrifter VIII. 619—20); men noget positivt Resultat
kom der ikke ud deraf. Han søgte henimod Aarets Slutning en Post
som Lærer i Modersmaal og Latin ved Kristiania Borgerskole, og uaktet
han var ældste Ansøger og af Bestyrelsen erklæredes «almindelig bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
