Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Wergeland
Den Bom dermed aadnedeß, fortßatteß med «DRmrin^3fe^den» og
af «ven d!onßtitutionelle».
Den literære Førstemand paa den anden Side var uimodsigelig Hen
rik Wergeland. Vistnok søgte «Den Constitutionelle» at reducere hans Ind
flydelse. «Herr Wergeland veed,» skrev Bladet i Juli 1837 (No. 193), «bedre
end nogen Anden, at han saa temmelig udfører sine Genistreger paa egen
Haand og paa egen Regning, hvor gjerne han end vil give sig Ildnende
af at have Rygstød ien stor Flok af Tilhængere.» Han «behøver blot at
tænke paa sine nærmeste Omgivelser, paa de 23 000 Mennesker, i hvis Midte
han boer og udøver sin Bedrift, for at overbevise sig om, hvorlidet han kan
appellere til nogen Sympathie. Han behøver blot at sammenligne sig med
sin Forgjænger Soelvold, efter hvem han har arvet Statsborgeren, og betrakte
Forskjellen rneliem den llddredeiß6 og Indrlvdei3e, som dette Blad kavde
under Soelvolds og hans eget Directorium, for at faae sine Øine op an
gaaende Umuligheden af at paaberaabe sig nogen Nationalsympathie»
(s. 81. 1837, No. 200). Men det samme Blad maatte dog et Par Maa
neder efter anerl^ende «den dekla^elßeßVNrdi^e Betydenhed, som Hr. W.
i den senere Tid har faaet for vort Fædreland» (1837, No. 250), og
allerede det foregaaende Aar havde det omtalt ham som en «Folkeprophet»
— rigtignok med Tillægsordene «falsk og fejg» —, som det var en Nød
vendighed at bekjæmpe (1836, No. 231). Da den unge danske Politiker
Orla Lekmann, som det foregående Aar kavde rost og anbefalet Mel
haven’s «Norges Dæmring», den 4 Juli 1836 kom til Norge, var det en
Selvfølge, at han maatte søge at gjøre Wergelands Bekjendtskab. «Trods
sin Ringeagt for «^svderne» tog han godt irnod mig,» forteller Lekmann
(Norge og Nordmændene, S. 24— 25, jfr. M.B Saml. Skr. VIII. 614), «og
var endog saa tilfreds med, «at jeg kavde vovet mig md i den norske Var
ulv3Hule», at han Dagen derpaa sendte mig flere af sine nyeste Smaaskrifter
med det Haab, at jeg deraf vilde see, at «Raggen endda ikke var Baa strid
paa Bæstet». Jeg maa imidlertid tilstaae, at om der end var noget Over
strømmende ved kam, som vel kunde voldtage unge eller udannede Men
nesker, var der tillige noget saa Opskjørtet i hans Væsen og noget saa Op
styltet i hans Tale, at det snarere var i, Tydskland, end i Norge, man
skulde have søgt en saadan Figur.» Det svenske Blad «Dagligt Allehanda»
fortalte sine Læsere om «hans demokratiske Lighedsfanatisme, hans Dims
drikken og hans Krofamiliaritet med Kreti og Pleti, ja endog med Per
soner af den allerlaveste Klasse, hvilket alt nødvendigen maa forskaffe
ham en stor Popularitet hos Massen og i Ordets egentlige LemNrkel3e
gjøre ham til Pøbelhøvding» (Morgbl. 1837, No. 224). En Ind3ender i
«Morgenbladet» (1837, No. 262) omtalte med større 3vmpatki «den
demokratiske Retning af Wergelands Skribentvirksomhed, som falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
