- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
429

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland 429
ganske sammen med den hele norske Nations Grundsætninger og ud
springer af dens naturlige Forholde» ; «det er Nationalæren og Selvstæn
dighedsfølelsen, som det har været ham om at gjøre at vække, » uttalte
«Morgenbladet» (1838, No. 119), og det antog, at «hans politiske Djærv
hed, hans Aabenhed og hans Genie» (r 83 6, No. 347), «hans Kjærlighed
til Fædrelandet og Folket» (1837, No. 229) havde «skaffet ham en ikke
ringe Deel Anseelse ikke blot hos Massen» (1. c). Men selv om han
saaledes havde «saare mange Venner», kunde disse Venner neppe være
«blinde for hans’ Overdrivelser eller enige med ham i dem, omendskjønt
de lettere overbære med hvad hans Modstandere med Føie bebreide ham»
(Morgbl. 1836, No. 347)’, det var hans udkastede Tanke om Opløsning
af Unionen med Sverige, "som fremkaldte denne Afstandtagen, og kan
kom ogsaa ellers mangen Gang til at staa alene. Strid stod der uafladelig
om kam. En ham venligsindet Forfatter i «Morgenbladet» (1837, No. 256)
skrev: «det er naturligt, at en Skrivemaade som Wergelands maa i høieste
Maade opirre; det er nødvendigt for hans Tilvær som Satiriker at have
Fiender, og det er klart, at de ikke ønske at iagttage en evig Taushed
til hans uopkorli^e og uimodßtaaeliZe .^n^red.»
Modstanderne søgte at rette et Hovedslag imod ham, da det nyrejste
Kristiania Theater vovede at opføre hans Skuespil «Campbellerne». Han
havde udfordret dem personlig, da han ved opfGrei3en af et dansk 3kue
spil (Th. Overskou’s «Østergade og Vestergade») den 12 Novbr. 1837 kavde
ledet en Pibekoncert sammen med «en bokort af disse gedigne Nationale,
der overfaldes af Vapeurs ved Tanken om Svenskernes Fordeel af Unionen
og faae Feber naar de lugte til Sager fra Danmark» (Den Const. 1837,
No. 329), og nu skulde Hevnen komme. Opførelsen af «Campbellerne»
gav Anledning til en Meningskamp, «hvor Stykket selv fast ganske lodes
ude af Betragtning og kun tjente til Paaskud for en Konflikt mellem
interesser, som slet intet kavde med Dramatiken eller Æsthetiken at
bestille» (Morgbl. 1841, No. 46). Der vil nedenfor blive gjort udførlig
Rede for «Campbellerslaget» i Theatret den 28 Januar 1838 og for den
efterfølgende literære Fejde. Wergeland skildrede siden selv Slaget som
sit «stolteste Øjeblik» (Saml. Skrifter VIII. 610— n), og der kan ingen
Tvil være om, at hans Modstandere led et fuldstændigt Nederlag. Den
store Almenhed indrømmede med Herman Foss (i Morgbl. 1838, No. 47),
at «Oppositionen imod Wergelands Stykke ikke kavde forsmaaet at bruge
Raahedens Vaaben og at have forløbet sig imod den offentlige Velan
stændighed samt derved fremkaldt de skandaløse Optrin, som fandt Sted
ved Stykkets Slutning.» Og Almenheden sluttede sig oZßaa til H. Foss’s
udtalte «Overbeviißnin^, at Henrik Mer^eland er en ri^tde^avet Dikter
aand, og at det vilde være Skade, om smaalige personlige Fiendskaber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free