Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland
432
min højmodige Konges Naade, til Regjeringens Retfærdighed, den stedse
levende Tilbøjelighed for det geistlige Kald, og Trang til en anden,
mere afmaalt, Virksomhed, end den, min isolerede, fra alle Forhaabninger
løsrevne, Stilling har affødt, som paanv lader mig ansøge, og da om
Landets knappeste Nmdede,» Idet han udtalte Haaket om, at den nye
Departementschef ikke vilde lade sig bestemme af Hensynet til den endnu
uafgjorte Proces med Praém, udtrykte kan sin Beklagelse over derved
at være tvungen til en «Uvirksomhed, som hverken har været mig god
eller kjær.» «Den lagde mig nemlig, uden derved at læge den saarede
Følelse af Tilsidesættelse, LeßkMftiFelßer ihænde, som ikke just pleje at
befordre Folk frem, og som miskjendtes af en heftig Journalpolemik endog
i sine Tendenzer, der aldrig vare andre end at gavne Fædrelandet, og kun
deri noget egennyttige, at jeg ogsaa tilsigtede, at give mig selv tilstrække
ligt at bestille, naar Aandsarbeiderne bleve for ensformige og Studere
stuen for snever. Jeg nenßi^ter her til de politiske og journalistiske Idrætter,
man, med Ret og Uret, tillægger mit Navn, som — hvilke de end vare —
om de sees med et andet Øje end opflammede Journalisters, vare frie
for al smaalig Regjeringskritik og bare Præg af en stærk Følelse for mit
Folks Nationalitet ligesom de aldrig fornegtede Enthusiasmen for dets
Konge. Jeg har ogsaa været angreben som Den, der skulde besidde for
meget af denne Egenskab — kort ! jeg har sundet, at man, med den
bedste Vilje, har saa ondt ved at gjøre i Bli^e Ting, især naar man for
agter at være noget Vaklende og Halvt, at jeg ret hjertelig længes efter
Rolighed, ligesom jeg forlængst har fjernet mig fra en Kampplads, min
Aand ingen Tilbøjelighed har for, og hvor der hos Os ikke føres nogen
anden end Patriotismens egen Borgerkrig. Der er det Partihad og per
sonligt Fiendskab ikke har bluets ved at beskylde mig for Agitation og
misligt Unionssind — ja! jeg har et Gemyt, der ogsaa kan lide under
en bevæget Tids Indflydelse, jeg har Evne til ogsaa at danne mig en
Mening, jeg kjender ikke til Ligegyldighed i Fædrelandets Anliggender,
og ieg har agiteret, ja virkelig a^iteret Almuen ved mange 3krivter og
Sange til at elske Konge og Fædreland, til at kjende dets Historie og
Natur, til at stifte Foreninger for Oplysning og medborgerlig Virksomhed.
Den Agitation har jeg drevet. Og jeg har, som en svensk Forfatter har
udladt sig med (jfr. C. F. Ridderstad: Samlade dikter 11. 323), forsøgt, i
Forbindelse med kam, ved Udgivelsen af et for begge Nationer felles Tids
skrivt, at knytte de aandelige Baand imellem dem fastere ; — jeg har, som
historisk Forfatter, gjort mit til for at gjøre Hensigtsmæssigheden af deres
Forening indlysende — det har jeg gjort — det er mit mislige Unionssind.
Min Bevidsthed frikjender mig i andre Henseender ikke for lldetNnkßom
heder mod mig selv, undtagen i deres Motiv - men iat være en god Borger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
