- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
440

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland
440
deleshed bliver det for latterlig og desværre ogsaa for uædelt, at han
vil revse Folk, fordi de blive tro den Charakteer, som han maaskee kun
til altformegen Skade for sig selv (og til Skade, trods hans Embede og
Pension) har forlagt. Belvtilliden maa og3aa have en (irNnd3e, og paa
Folkegunsten maae politiske Vendekaaber ikke gjøre for stor Regning.
Der maatte være en hæderlig Rolle for Hr. W. endnu at spille, men den
i Alles, i Venners og Fienders Øine usleste for ham er utvivlsomt at
skrive Farcer og Skamskrifter over sine forrige Venner formedelst deres
Radikalisme. Man kan have saa meget imod disse som man vil, og
ihvor gjerne man end seer dem redne tilvands : Henrik Wergeland bliver
dog ikke Manden for dette Arbeide, og hans Forsøg derpaa vil overalt
mødes med lige, og, desværre for ham, lige fortjent Foragt.» Han Bs^te
gjentagende at udrede Lammennsen^en i sin OptrZeden. I Slutten Februar
skrev han (Morgbl. 1841, No. 58): «Hvad mit politiske Veirhaneri an
belanger, da er det vel saa, at min Skrivemaade er mindre hæftig
end fordum, ligesom jeg og i vißße Henseender kan have antaget
formildede Anskuelser. Men det er Uret at lse^e mig dette til Last.
At forandre Skrivemaade og Anskuelser har Sted med ethvert Menneske
i Livet. Det flyder af Alderen og det modnere Omdømme. Uden det
var ingen Oplysning, ingen Fremgang til. — — Men i Realiteten kan
vel Ingen siges at have været sig selv mere lii^ end jeg; og man skal
ikke kunne opvise noget Skrivt af mig indtil denne Dag, som godtgjør,
at jeg har Bvi^tet mit Fædreland, opkort at have det kjært og at fremme
dets Bedste, ophørt at være Folkets Mand. Tvertimod søger jeg endnu
stedse paa alle de Maader, jeg kan, at gavne mine Land^mZend, især de
Ringere af dem. Ikke heller kan man af mine seneste Handlinger eller
Skrivter nnde, at jeg i Henseende til vor BtatßretliZe Forfatning har skiftet
de Grundsætninger, for hvilke jeg har opoffret en Baa stor Dccl af mit Liv.
Det var sørgeligt, om Kongens Hyldning skulde være et Forræderi mod
Nationen, om man ikke skulde kunne være tro og hengiven mod den
Ene uden at være falsk mod den Anden, ikke elske den Ene uden at
kade den Anden, ligeßom om Konge og Folk vare to kontradiktoriske
Principer, tvende fiendtlige Aander, de to Herrer, som ikke kunne tjenes
paa eengang. Folket selv, Borgere, Bønder og Embedsmænd, Høje og
Lave kvide jo Kongen og vise ham Ærbødighed og Hengivenhed, naar
han kommer i Landet; Enhver gjør det paa Bin Maade, hvorfor da ikke
jeg ogsaa med min Harpe?» Og tre Maaneder senere lagde han til i
et Avertissement (Morgbl. 1841, No. 152): «Bagvaskelserne have været
af den Natur, at de nok kunde bide paa Folk, som ikke have bedre
Begreb om sjelelig Uafhængighed, end det lader til Udstederne maa have,
og som ikke have holdt saa nøje Regnskab med de Vidnesbyrd om min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free