- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
442

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland
442
2 Septbr. 1841 (No. 247): «Hr. Henr. Wergeland havde ved Spisebordet
den Übehagelighed at blive ved en almindelig Hyssen og Hyl til ethvert
af hans flere gjentagne Forsøg, aldeles negtet Adgang til at tale, hvor
over han i sin Lidenskabelighed slog sig med en Flaske for Panden, og
derfor bragtes ud en kort Tid til chirurgisk Behandling . . . . vi vilde
meget beklage Hr. W. for den temmelig haarde Vanßk)None, der i den
sidste Tid synes at forfølge ham, om vi ikke vi6Bte at han har en Baa
god Konstitution og en saa virksom 3elvtilli6, at 6eßii^e OinßtNn6i^ke6er
ikke længe afficere ham.» (Jfr. videre herom Morgbl. No. 248; Tiden
1841, No. 145 og 171; Chr.-sandspst. 1841, No. 73; Drammens Tidende
1847, No. 37). Ikke fjorten Dage efter, den 13 Septbr. 1841, da
3tu6enterne fora,nßtalte6e et Fakkeltog til hans gamle d!kef, den fra
traadte Professor Georg Sverdrup, var han udsat for en lignende For
stødelse; han havde ikke faaet skrive Festsangen, og da kan kom for at
Zaa med i Toget, var der ingen, som vilde give ham Plads med sig.
Den daværende Student Johan Sverdrup har fortalt herom (W. S. Dahl :
Johan Sverdrup I. 19): «Da fik jeg pludselig se Wergeland stående
alene nær 08 med trist mine og sænket hoved. Det var øjensynligt, at
han følte, at forsamlingen ved sin holdning vil6e tilli^’en6e^ive ham, at
han her var tilovers. Selv var jeg i en meget glad stemning over den
ære, der skulde bevises min farbroder; men ved dette syn skiftede den
— heldigvis dog kun forbigående —om til 6vd forargelse. Da så
dertil kom, at jeg den dag paa grund af anledningen kunde tiltale mig
etslags repræsentativ stilling inden kammeratflokken, trådte jeg hurtigt
hen til Wergeland, tog min kue af og spurgte: «Må jeg byde Werge
land følge?» Wergeland havde ikke stort kjendskab til mig-, men han
vidste dog, at jeg var en Sverdrup, og mit tilbud glædede ham øjensynlig.
Straks ekter at vi arm i arm havde trådt md i rækkerne, svandt hans mis
stemning bort, og under hele processionen underholdt han mig med den
livligste ’samtale.» (Kritiske Indvendinger mod denne Fremstilling er
gjort [af L. Daae] i Morgbl. 1872, No. 307, jfr. No. 315 A af M. J. Monrad).
Det sandes af alle Vidnesbyrd fra Samtiden, baade af hans egne
Digte og af hans Nærstaaendes Udtalelser (Lassen: Wergeland. 2. Udg.r
S. 263—64), at hans «Livskraft og Livslyst» brød igjennem al Nodgang,
og Kanß Virlißomked3trang var utrsettelig; I.e>vetanclen, skrev kan i Februar
1 84 1 (Chra. Intell. No. 43), «denne Plante med det sunde Blod og den
friske Grostyrke er bleven mit Emblem, siden man degvndte at ville træde
mig ned.» Rigtignok kunde «Christiania Intelligentssedler» i Marts 1841
(No. 61) trøstig udtale sin Overbevisning om, at «den høihjertede, i mang
foldige Henseender elskelige Henr. WTergeland ingen Mangel har paa
Venner, især blandt Almuen, for hvem han har virket Baameget og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free