- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
444

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland
444
paa kistoriske 3tudier og 3krister, kvortil kans Nmdedsstilling naturlig
foraniedigede kam.
Han havde tiltraadt som Rigsarkivar fra Nyaaret 1841, og «Kopi
bøger og Journaler viser, at Wergeland er gaaet til sit Arbeide med Flid
og Iver og ogsaa med øiensynlig Interesse» (E. Hartmann i Morgbl. 1895,
Extrano. 25). Rigsarkivet opbevaredes endnu dengang paa Akershus, og
af dets daværende Pladsforhold har en senere Rigsarkivar, M. Birkeland,
givet følgende Skildring (meddelt /. c): «Dets bedste Lokale var Slottets
gamle Kjøkken, et stort og meget tørt Rum, som kunde give Plads for
store Papirmasser, samt den til samme stødende gamle Skriverstue, der
bestod af tre Værelser; dertil kom et lidet Vognskur i Slotsgaarden, som
heller ikke var at forakte. Men da disse Rum snart var fyldte, maatte
man ty til de utstrakte, men lave, fugtige, halv underjordiske Kjældere,
med salpeterholdige Mure og aabne Glugger istedetfor Vinduer. Man
gik ikke derned uden Lygte, og skulde man undersøge noget nærmere,
stillede man sig foran de aabne Huller for at faa Lys. Den, der, som
Nedskriveren af disse Linier, har arbeidet dagevis udover Høsten
foran disse Huller med den indstrømmende kolde Blæst, har en
Erindring om dette Arkivlokale, som ikke er udsat for at udviskes.»
Fra 1836 havde der været i Virksomhed en Kommissjon for at gjennem
gaa og ordne Arkivalierne-, men disse «tidligere k’orBSZ deroe6e paa en
ful6stNn6i^ MB^en6else af Oppavens Vanskelighed, Omfang og Vigtighed,
og Resultaterne af dem stille sig for den Sagkyndige saa meget mere
tvivlsomme, som det kan befrygtes, at Adskilligt er kasseret, som man
nu vilde have bevaret» (M. Birkeland: Om Arkivvæsenets Ordning, S. 42).
Først efter Udnævnelsen af en Riksarkivar kunde et planmæssigt Arbejde
de^x^^s, og i Wergelands Tid «var det det foreløbige Arbeide med
Arkivets Opstilling og Ordning enten fra Nyt eller efter Afleveringskata
logerne, forsaavidt saadanne havdes, som nærmest maatte opta^e Ivrketterne
ved Siden af de løbende Forretninger og en omfattende I^evision og
Kassation» (/. c, S. 44). For de ved Salg af kasserede Arkivalier ind
komne Penge lod Wergeland kjøbe historiske Værker til Arkivet og lagde
derved Grunden til dettes Bibliothek (Morgbl. 1895, Extrano. 25 ved
E. Hartmann); han stræbede paa alle Maader at bringe Orden i Arkivets
Forretningsførsel (/. c, Extrano. 26), og efter Forestilling fra ham ud
sendte Finansdepartementet i 1844 en Rundskrivelse til samtlige Over
øvrigheder om Brugen af holdbart Papir i Embedsdokumenter (Morgbl.
1844, No. 305 og 307).
’De bedrede skonomiske I^aar, som kan ved sin fmdedsudnsevnelse
var kommen i, dragte kam til atter at gjsre sig til Nuse^er. Allerede i
Leg)ndel3en af januar 1841 forelskede kan sig i en paa I^’sdmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free