Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland
446
men skulde f. Ex. min hidtil gode Fordøielse briste, medens den hidtil
saa nogenlunde har holdt Tabet af Kræfter ved de stærke Slimudtømmelser
Stangen, saa ligger jeg under for disse. Ophøre disse paa naturlig Maade,
og der endnu er det mindste af Kræfter tilbage, vil Livet seire. Men
dette Klimat! dette Klimat! Jeg har et Barometer i mit Bryst. Med
klar Luft er jeg kvik og disponeret, Og da er Aandsarbeide mig — imod
Lægens Supposition og Ordre —- en Nødvendighed og en Lettelse.»
Han var i Førstningen ikke saa lidet mismodig over den tærende Syg
dom. «Her ligger jeg endnu,» klagede han den 5 Juni 1844 (i et utrykt
Brev), — «Maimaaned spildt, og den ene Dag af Juni lister sig unyttet
og unv6t hen ekter den anden.» «Mit Sind er ligesaa sygt som mit
Legeme,» skrev han nogle Dage senere (Nyt norsk Tidsskr. 111. 18).
«For en Poet af Natur er Norge et elendigt Land. Jeg skulde ikke have
meget imod at flytte op her ovenover, og min forskrækkede Læge siger
at jeg gjør alt dertil.» «Naar jeg letter mig op og seer 3omren u6enkor
mine Vinduer,» skrev han den 22 Juli fl. c, 3. 19), «denne Sommer,
jeg ikke har nydt med alle dens extraordinaire Glæder — eller naar jeg
seer i Spejlet eller seer paa mine indsvundne Lemmer — da bliyer jeg
tung om Hjertet.» Han var da blevet klar over sin Sygdoms farlige
Karakter, og han saa med Fatning Døden imøde. «Jeg vil ellers gjerne
leve,» skrev han i Novbr. 1844 (Breve, 8. 166). «Jeg elsker Naturen
formeget og veed at more mig paa for simple Maader — ja endog blot
inden mig selv — til at jeg ikke skulde ville dette. Men saa naragtig
og gudløs er jeg ikke, at jeg ikke ogsaa skulde tåge Døden som en god
Gave.» Han søgte i Decbr. om Tilladelse til at indrede sit Gravsted
i «Grotten», og paa Aarets sidste Dag underskrev han sit Testamente.
Han opgav dog ikke Haabet om at gjenvinde. sin Helse-, gjentagne Gange
skrev han om sin Plan, til Vaaren at rejse til Montpellier eller Neapel
for at tilbringe et Aar i Syden, og endnu Baa sent som den 25 Marts
1845 indgav han Ansøgning til Kongen om Permissjon hertil (Breve, 8. 173).
Det var, som han skrev i Oktbr. 1844 (Breve, S. 162), «ved at
holde sin Aand i Vivacitet ved at give den noget at arbejde paa»,
at han befandt sig bedst. Han vedblev stadig at følge med i Rigsarkivets
Forretninger; i det første Fjerdingaar af Bin Sygdom førte han endog
personlig Embedsbøgerne, han forfattede selv Aarsberetningen for 1844
{Morgbl. 1895, Extrano. 26), og hans sidste Embedsskrivelse som Rigs
arkivar er dateret 26 Marts 1845 (1. c.J. Han morede sig med at op
rette en Vejstolpe med Advarsel paa Vers til Kjørere om at kaste af
Læsset i den bratte Knejk udenfor Kanß Hus (Lassen: Wergeland, 2. Udg.,
S. 265), og fra 26 Marts til 7 April 1845 førte han krotokol for «Kaal
og Rot-Selskabet», hvis Præsident og eneste Medlem han var, og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
