- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
458

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland
458
Deel af Sagen mellem Praém og Henr. Wergeland », hvori o^saa de Uttalelser i Praems
Indlæg i Gardermosagen, hvorved W. truedes med Tilintetgjørelse al alle Udsigter til
at faa en Stilling, og endelig meddelte W. i s. 81., H. 24, S. 71 —72 en Skrivelse
til Justitsdepartementet af 29 Septbr. 1837. Sagen kom atter frem for Offentligheden,
da W. den 15 Febr. 1845 ansette 3tortkin^et om Ettergivelse al Sagsomkostningerne,.
jfr. Storth.-Forh. 1845, VIII. 271—76; Morgbl. s. A. No. 54, 60 og 210.
Hans Understøttelse af Kongens Privatkasse blev tørste Gang fremdragen for
Offentligheden ved en Indsenders Forespørgsel til ham i Morgbl. 1839, No. 100,
hvortil han afgav sin Erklæring i s. 81. No. 102, hvoraf det væsentlige Afsnit er af
trykt ovfr. S. 435. Saavidt sees, gav ikke Sagen derefter Anledning til offentlige Ild
talelser, før W. i Den Const. 1839, No. 301 i Anledning al Farcen «Xrin^la»3 Ild
givelse blev rangeret blandt «Hoffets Pensionister» ; da zvarede en Inds. i Nar^dl. s. A.
No. 303: «Gjentagne Gange har den (^onLtitutionellez I^edaktion med sinudsi^ Ond
skab stukket paa, at Henr. Wergeland nyder en Understøttelse al h. M. Kongen. Naar
han har kunnet aftvinge, som ofte er skeet, sine bittreste Fiender Erkjendelsen al
hans Digtergaver, naar han har zllMnllet Literaturen, under de uheldigste Omstændig
heder, den rigeste poetiske Flor af alle vore ældre og nyere Forfattere, og derimellem
hilset Kongen paa en Maade, som vandt Udlandets Opmærksomhed i høiere Grad,
end nogen norsk poetisk Frembringelse hidtil, og som mere end nogen anden personlig-
Hyldest var egnet til at overtyde Verden om hvor høit Carl Johan elskes i Norge —
da skulde det ikke være n. M. udadlet tilladt, af egne Midler at understøtte et saadant
Menneske, at vise en lru^tdar og rii^noldi^ vifter no^en nsedrende Opmærksomhed
og Deeltagelse. endog om denne ikke, som Wergeland, i en blekke al 3krivter tillike
[har] viist en mere end almindelig Interesse for Almuens Oplysning? Og uden Skum
lerier skal W. ikke kunne modtage en saa hædrende Vidnesbyrd om sin Konges person
lige Deeltagelse? dette er dog i Sandhed mere end lavt og impertinent. Anderledes
havde Piben lydt, om en saadan Gunst var tilfalden en al deres egne Mestre i Akvarel
maneren. Da havde det hedt en kongelig Retfærdighed, en høist fortjent Belønning
for Geniet 0. 3. v. Men hvad skal man dømme om Menneskers Karakteer, som lumske
ligen insinuere, at Henr. Wergelands Muse ikke længer, formedelst hine Forhold,
skulde være fri, at han ikke længer kan følge sit Kald til at refse Daarligheder, og
pleie den anden Hovedgreen af sin Evne: den satiriske? Hvilken lav Mistanke! Hvilken
Usselhed at ville forgifte Opinionen dermed? Og hvilken Taabelighed at ville det
netop som han lægger for Dagen, at hans Genius er friere end nogensinde. Retsom
om de Daarligheder, han refser, skulde have en Beskytter i Kongen eller denne være
Narrernes Formynder eller have meent ved sin Velgjerning, at Vinterne skulle være
bundne paa en Aand, der skrev sit Digt ved Kongens Ankomst med samme Pen, han
kavde skrevet Btockkolm3fareren med, sit Farvel til Btatsraad kollett med den, der
sendte Flyvebladet ud i Verden, og som aldrig havde fornægtet sin übundne, men
opksiede og oprigtige Natur. Smaalig Tænkemaade har ogsaa en indkneben Synskreds
og et falskt, forkortet Klaal for Andre, og saaledes kan da Redaktionen al den Con
stitutionelle ikke begribe, hvorledes W. tør skrive en Satire paa Dandyismen, naar
han er Kongen forbunden. Isandhed et smukt Le^red om Bammes Tænkemaade og
Hjerte!» Den Const. No. 304 udviklede da udførligere det «Besynderlige» i, at «den,
som har beskrevet I^iis Papir lor at prædike Republikken og nedrive Kongemagten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free