- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
460

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460 Wergeland
<iet kastes i Suppen, menende som saa, at hvad der smager mig, det smager nok mine
Abonnenter med. De Nævnte ere selve Ulighedens ulige Personer: de have altid
aabenbaret sig som saadanne i al deres Digten og Tragten, i al deres Virke-, Handle
¦og Tænkemaade; de have bestandig divergeret som 2 stridende Elementer, medens
•den Ene er Folkets Mand — den Anden ikke, medens den Ene er Sandhedens og
Lysets samt Frihedens og Lighedens ivrige Ven — den Anden neppe (om just ei
ligefrem ikke), medens den Ene uafladelig søger at være almeengavnlig — den Anden
ikke, men synes hovedsagelig blot at være til, for at offre til sin eminente Egoisme,
samt for at skade den Anden og derved hæve sig, ja endog for derved at laae zaavel
privat som offentlig Underholdning. Den Ene er desuden en virkelig Dikter, i den
meest omfattende, skjønneste og høieste Betydning — den Anden kun lidet mere end
•en Versemager. Den berørte übeviislige Qvalification hos Wergeland er desuden ikke
tilstede, siger Nationen om sin Vndling —og den har udentvivl Ret. Gud skee Tak!
siger Fleerheden, at hans Majestæt dog selv tilzidzt detordrede ham; han liavde vistnok
ellers ogsaa denne Gang blevet, som altid før, tilsidesat. Det bureaucratiske og aristo
cratiske Uvæsen — hvortil det troppistiske jo saa gjerne attacherer sig — navde uden
tvivl ogsaa denne Gang staaet ham iveien. Han var jo heller ikke indstillet ak Regje
ringen; men derimod var jnst Welhaven indstillet. At Wergeland fordi han er, som
han jo altid har været? en lydelig Beundrer al hans Maj. Kongen baade som Menneske
og offentlig Mand, og denne er bleven hans faderlige Ven og Velgjører, idet han har
sat ham istand til mere uhindret at være almeennyttig i sin Virksomhed, at Henr. W.,
siger jeg, dezformedelzt skal have no^en Lighed og være i Cathegorie med Hofpoeten
Welhaven, er en saa søgt Comparation, at den blot prostituerer sin Paafinder. Man
kan dog nok, min Hr. Gransker, skille Hvidt fra Sort, nemlig niint Uvæsens sakirerede
Xnee^te fra En, som det hader og forfølger, men som Kongen tvertimod føler han
bør tåge sig af, fordi den Ophøiede selv perßonli^en har lært at kjende den 52a IZen^e
Mishandlede og Tilsidesatte. Et mærkeligt Træk i Henr. Wergelands Characteer er
¦det, at, uagtet han uophørlig har lidt Uret, Tilsidesættelse, Forfølgelse, Skade og For
træd i en Grad som neppe nogen anden Medborger og literairt virkende Mand her
tillands, saa er han dog sig selv li^: «han er criti3k, satirisk og bitter uden at være
ukjærlig og hadsk, uden at være biliøs og giftig». Denne store Aand har kunnet
gjennemgaae saa meget Ondt og lidt for 32a me^en satanisk ond3kad, uden at tåge
en sygelig Retning. Er det vel saa med Granskeren?» Nogen yderligere Polemik
blev der ikke af før efter Udgivelsen af Wergelands Farce «Engelsk Salt»; af Ind
læggene i den nu paafølgende Strid anføres her de, som vedrører W.s «Nolpen3)on».
Oranskeren fyldte sine No. for 13 og 20 Febr. 1841 (I. 181 —96) med en Anmeldelse
af den nævnte Farce, hvori Anmelderen [L. K. Daa] lin^erede den Tro, at «en os
übekjendt Skribler har benyttet Siful Sifaddas, i vor satiriske Literatur velbekjendte,
Navn til at 3krive et Skandskrift — ligesaa blottet for Vittighed, som rigt paa Ondskab,
¦over Sifuls ældre politiske Virksomhed, især som Statsborgerens Redaktør i 1836 og
J&37», og derefter i Detaljer søgte at paavise, at Farcemageren kunde have «Grund
nok til sin Fremstilling af Omvendelsen eller Forandringen eller Frafaldet selv». Morgen
bladet erklærede strax den 14 Febr. (No. 46), at denne «drøie, men velfortjente 3pot»
blottede WT.s «politiske Vendekaaberi paa en Maade, som vi vilde have fundet übarm
hjertig, om han ikke 3elv dertil havde givet den meest tirrende Udfordring» (se Ar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free