Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 471
S. 371. Den eneste Anmeldelse, som vides fremkommen, stod trvkt i H. A. fjerre
gaard’s Christianias Aftenblad 1828 I. No. 5 (19 Januar), undertegnet H., og denne
første offentlige Omtale al et XVergelandsk Vserk aftrvkkes her in extenso:
«Under ovenstaaende "l^itel er i Blutningen af forrige en liden dramatisk
satirisk Digtning udkommen. forfatteren angiver selv i Epilogen «in I"endents ined
samme, at nan nemlig viide
«en Bvagded male ak, som I og jeg
nar faaet i — Inddildskded nemlig.»
Som Repræsentanter for denne feil fremstaae tre Medbeilere til et ledigt Em
bede, af hvilke enhver igjen har det paa forskjellig Maade, men som alle ligne hin
anden i at troe sig selv den Værdigste, og deri, at de samtlige grunde deres Fordringer
paa Egenskaber, som kun Selvkjærlighedens Huulspeil bringer dem til at ansee for
store Fuldkommenheder. Deres Kappen om at trænge hinanden bort fra Porten til
deres Lykketempel, deres ivrige Higen efter at udvikle deres store Qvaliteter, deres
smaalige Avind mod hinanden, det jammerlige Kryberie, hvorved de troe at lette sig
Veien til Maalet, giver Anledning til en Række af pudseerlige Indfald, der lieelt igjen
nem behagelig underholde I^Zeseren. Bmulc og poetisk er Drommegeniussens Monolog
[jfr. W.s Breve, S. 48], hvormed han træder frem paa Scenen, for siden med sine
Fata-Morgana-Syner at gjække de slumrende Supplicanter og foregjøgle dem en Lykke,
som dog snart efter deres Opvaagnen bortsvinder som Røg, da de til deres forferdelse
opdage, at den Mand, om hvis Plads de rives, ikke, som de haabe, er død, men lys
levende, hvilket udpresser af deres forfærdede Barm den Interjection, der er Farcens
Titel, ligesom dens Punctum Finale. — Det sees af det forestaaende, at Fabelen i
Stykket er saare enkelt; men den er ogsaa kun Satirens Vehikel, den er kun den
Bue, hvorfra Forfatteren udskyder sin Vittigheds Pile. Det er og fornemmelig fra
denne Side, at Digtet vækker Interesse hos Læserne. Forfatteren er i Besiddelse af
et rigt forraad ak Vittighed og en levende og munter Phantasie, der besidder en
sjelden Rigdom af overraskende Billeder. At Forfatteren undertiden maaskee leger
vel meget med disse, finder let Undskyldning hos en formodentlig ung Digter og i
selve Værkets Beskaffenhed. — Epilogen er en mange Steder holbergsk refsende Satire.
— Med Hensyn til Versificationen, da kan den Frihed, hvormed Forfatteren blander
jambiske og trocliaiske Vers med liinanden, neppe bitaldes; i det Mindste tilstaaer
Rec. oprigtig, at denne Blanding skurrer i hans Øre.»
I fpilogen til «^.li!» angrel? lian en Mand, som dan liaade tor og siden tlere
l^ange laa i fejde med, davserende Btud. jur. (^liristian liasmus Hansson (se ovkr. 11.
Z 41 —42). Denne dar derom meddelt (i 18Z2, Xo. 52), at XV. snart efter for
nvelsen af den afkrudte venskadelige Omgang «forstod at l?envtte sig af denne til at
erdolde udlaant et af mig i Manuskript forfattet, men ingenlunde til Offentliggjørelse
liestemt eller veerdigt Bvngespil; dvorpaa dan i en fpilog til farcen «^,d!», som jeg
dos dam davde IZest i IVlanuscript, men uden at dan engang davde sagt mig at ville
tilk«ie nogen fpilog, — som sedvanlig, paa en forblommet Maade, ikke alene raillerede
Btvkkets vistnok saare betvdelige feil, men endog gjorde sig lystig over min kerson.»
H. altrvkker derelter et I^ndskvldningsdrev, som XV. davde tilskrevet dam, dvororn
VemZerkninger af W. i Ivlorgdl. 1832, Xo. 62 I"illZeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
