- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
479

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XVergeland 479
da de sidste Indlæg i denne Fejde stod trykt, i Oktbr. 1830, kom den første og eneste
virkelige Recensjon af W.s Værk i iste Hefte af J. A. Hielm’s Almindeligt Norsk
Maanedsskrivt I. 65 —95. Denne Recensjon led3agede3 ak nogle Forbemærkninger ak
Tidsskriftets Redaktion, kvori Anmelderen bevidnes dens «varme Tak», fordi han havde
meddelt denne Kritik af «et Skrift, der — som det genialske Product fra vort Fædre
lands inaaskee mest genial3ke, 2/ varm Kjærlighed for Ret, Frihed og Fædreland drZen
dende Digter — udentvivl, saavidt Udgiveren tør vove at have nogen Mening i 3aa6an
Sag, fortjener særdeles oplN3ei-icsoinke<i3. Af Recensjonen ni6sNtte3 et HdciraF:
«Under denne Titel har Norges geniale og frugtbare vifter, Henrik Wergeland,
overrasket Publicum med et nyt, ligesaa vidtløftigt, som kjernefuldt Værk. Denne neppe
toogtyveaarige Forfatter har vel i et Par Aars Tid, ved flere paa hinanden hurtig føl
gende uligeartede Arbeider, noksom lagt for Dagen sin Aands sprudlende Rigdotn, og
godtgjort, at Naturen gav ham i Arv en N^te 3Qakeßpear3li Harpe, 6ueli^ saavel til
Lunets muntre og spøgende Toner, som til den høie Alvorssang; men det her anmeldte
Værk, efter Anmelderens individuelle Formening, en glimrende Prydelse i Norges med
Ungdomskraft gjennem hundrede Hindringer frembrydende Literatur, erhverver ham
uden Tvivl fortrinlig Ret til at indtage en høi Plads blandt vore Diktere. Værket er
udkommet i denne Sommer, forlagt af Johannesen, Bogbinder her i Byen, trykt i det
Grøndalske Officin med skjønne Typer paa skjønt Papir, og siret med et Titelkobber
og et lithographeret Titelblad. Det udgjør ikke mindre end 720 Sider i stort Octav,
og er saaledes uden Tvivl det største Digt, som nogensinde er udkommet i Kongeriget
Norge. Ikke destomindre finder man den samme geniale Kraft gjennem hele Værket
tra først til sidst vedligcholdt, og kun paa faa Steder spores nogen Udmattelse og
Synken i Flugten. — Originalitet, formel og materiel Frihed, yppige Phantasiespil,
levende Colorit, Rigdom af Ideer, Overflod (som paa sine Steder bliver til en Over
svømmelse) af Billeder, overraskende Situationer, sublime og pathetiske Scener ere de
Egenskaber, der udmærke dette herlige Aandsproduct. knantazien, Oi^teraandens
væsentligste Evne, lægger imidlertid overalt sin Overlegenhed for Dagen. Af den lader
han sig henhvirvle som af en tøilesløs Pegasus. Og er det denne Evnes Overlegenhed
hos denne Forfatter, — i Henseende til Productivitet, at ligne ved en kaad og utæmme
lig indiansk Vegetation, i Henseende til Sving, lig en Lynild, glimtende i bestandig
Sik-Sak, aldrig i lige Linie — som er Ophav til, kvad der kan dadles ved Værket.
— Det vilde være übilligt at bedømme et Skrift, der anmelder sig som Digtning, fra
Philosophiens eller I’lieoriens Bvnßpunct. Et 3aadant Skrift har sit rette Forum i Æsthe
tikens Jurisdiction alene. I sin Tid og paa et Sted, der tillader større Vidtløftighed
end dette Tidsskrift, tør man vel og vente at see den raisonerende æsthetiske Kritik
af Skriftet, som det fortjener. Anmelderen tiltroer sig ikke Evne dertil; men, efterat
have læst det hele Værk med spændt Interesse, kan han ikke modstaae sin Tilskyndelse
til, ved en hurtig Gjennemvandring, at give andre Yndere al Literaturen idetmindste
en overfladisk Forestilling om detß Beskaffenhed. — — — Man tænke sig ikke her
«n versificeret Bibel, ikke heller et Pendant til Miltons Paradiser. Ingen af Delene:
Digteren har en aldeles selvstændig Standpunct, og betragter Tingene med egne Øine.
— — Over keie den ke»r3te svZever en Dunkelked, 3om udkrZever et skarpere
og en mere an3trZenget Opmeerkßomked under I^Ze3ningen, naar man vil for
staae det, og oplange de mange, fra denne taagetulde fremglimtende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free