Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dianas jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 DIANAS JAGT.
kom næsten til at fryse af henrykkelse ved
at genkalde sig lyden af kjolen, der sang og
viftede om hende, og synet af de hastige
lemmer, der tegnede sig så tydelig under det sorte
tøj, som om de følte sig fangne af klæderne.
Hvordan den eftermiddag egenlig var
gået? Han stred for at kalde frem hvert
ord og hvert blik; men det var kun brudte
minder, der kom drivende til ham som
vrag-stykker over søen. En lyd af latter og musik
af sagte tale. Den sidste var igrunden den
farligste — om der da ellers kunde være
fare i noget så frisk. Underlig var hun,
omskiftelig, man vidste aldrig, hvor man havde
hende. Hun kunde smile så underfundig,
når man krammede ud med al den fornuft,
man ejede, så den slåp helt bort for én,
og man blev flov og æltede sig længere og
længere ind i tåbeligheder. Så kunde hun
pludselig forbarme sig, blev indsmigrende og
hjælpende, fandt på de ord, man forgæves
søgte, viste vejen, ens tanke famlede efter,
var så mild og søsterlig. Og inden man vei
vidste af noget, gjorde hun samtalen hedere,
gemte anden mening under ordene og ild i øjne
og adfærd, til ens hænder søgte hendes hånd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
