Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
VINDSTILLE.
Å, det var da synd at sige, at han fik for
megen søvn, sådan som han altid krøb af
køjen længe før det lysnede.
Haha, hun kunde måske lide, han blev
liggende noget længere, hvad?
Å, han var et fjantehovede, var han.
Nej, men alligevel: der var noget
forlokkende i sådan at fare fra det ene land til det
andet og hænge i, når det kneb, og lade fem
være lige, når man var i havn! Stadig nye
steder og nye mennesker, som man var
sammen med, sålænge som de viste det bløde
skind og ikke længer. Og som tiden fløj, der
var slet ikke stunder til at blive gammel.
Men Mads var næsten for gal; det endte nok
med, han en gang gik nedenom og hjem.
Hun mente, at ukrud forgår ikke så let.
Nej, vist var det, at han havde et rent
svineheld. Nu forleden var han løbet på
Elefantgrunden. Men så slåp han af ved et
gudsensheld. Og véd du så, hvad han skrev
til rederne, den gale knægt?
Nå?
Jo, så skrev han, at han aldrig havde
troet, han skulde komme så fint på strå og
blive ridder af elefanten. — Jo, Mads var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
