Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i26
VINDSTILLE.
et menneske. Og så var hun så bovnende
rund og rød og brun at se på, næsten
formeget af det gode. Hun var en rigtig rar og
rask kone, det var synd at sige andet, men
lige for tiden brød han sig slet ikke om at
røre hende. Det var sært; før var han lige
ved at være gal efter hende. Nu var det ham
næsten ækelt at vende sine øjne mod hende,
men samtidig havde han endda en ond lyst
til rigtig at se hende efter for at finde fejl.
Det var, ligesom hun var bleven en hel
anden fra før.
Han sad og så’ til hende i smug. Hun
begyndte at ældes, syntes han. Der var
kommet nogle rynker i øjenkrogene, og
kinderne posede forneden. Og brysterne begyndte
at hænge, og hun var bleven svært bred og
fed over ryggen. Om nogle år var hun nok
en lasket og svedig kælling. Og han blev
først tre og tredive til fastelavn. Han syntes
ligefrem, det var synd og skam for ham selv,
det. Hans tanke skød sig ind i fremtiden og
han så’ sig stadig leve sammen med hende,
smedet til hende, og jo ældre hun blev, des
hidsigere hængte hun ved ham.
Det var lige til at tage vejret fra én; han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
