Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i43 VINDSTILLE.
bare hånden ind under knæet, så godt
fodfæste, så op og vupti! Og så hånden i håret
og ned! Det gjaldt biot om, at hun ikke
anede ondt forinden, men det var nemt nok;
ganske langsomt op ad strømpen, hånden ind
under knæet, så godt fodfæste og vupti! —
Rent uden at vide det bøjede han sig
frem og tog om hendes ankel og gav sig til
at famle op ad hendes blå uldstrømpe.
»Er du nu kåd igen, din tossede knægt!«
sagde hun.
Han trak hånden til sig så hastig, som
om han havde rørt ved en hed kakkelovn.
»Du må godt«, mumlede hun lidt efter
og vendte sig om og lo til ham. Hun havde
mistet to af sine fortænder. Han syntes, det
havde han aldrig før set. Hun var hed i
kinden og panden, så’ han, læberne var
dunkelrøde, øjenlågene sænkede sig og øjnene blev
smalle og våde under de tykke bryn. Hendes
hår løsnedes, da hun vendte sig mod ham,
og faldt nedover ryggen.
Han stirrede stift på hende. Et øjeblik
drog der et pust af attrå igennem ham, men
det druknede strax i en storm af væmmelse.
Hvor var hun dog led og modbydelig, som
Niels Møller: Hændelser. }
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
