Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDSTILLE.
35
i den anden side og slog storskødet los,
famlede hastig ved fokkeskødet, til han’ fik
firet af og krøb op på agterpligten dybt
åndende. De to ægtefolk sad et øjeblik og så’
forvirrede på hinanden; så strøg han sig over
ansigtet, som om han nys var vågnet.
Nu mindedes han godt, at han for lidt
siden havde hørt det klukke udenbords, men
den gang var han ikke bleven sig det bevidst.
Han havde heller ikke lagt mærke til, at det
dæmrede og blev dunkelt i vejret. Han var
ganske svedig i panden. Var han da bindegal
før? Det var ligesom han havde krænget et
andet menneske af sig nu. Var det da selve
den onde, der var faret i ham? Han kendte
sig ikke selv! Men nu var det forbi. Han
så’ sig om.
Hen under himlen drog en vældig sky
lavt frem over vandet. Bred og tyk og tottet
som et sort uldent uhyre yderst og dunkelblå
ét i ét langt ind over land. Skovene stod i
grånende tåge, kornmarkerne lyste svovlgule
og spejlede sig i vandet. Søen var ængstelig
blank nærved; det voldsomme vindstød var
længst faret hen, men over søfladen strøg
kulsorte kast i rasende kapløb, de bredte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
