Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
SIESTA.
blad og stængel med og roden, der står i den
smudsige jord.«
»Véd De hvad, Nyby, De skulde have
giftet Dem, så var De nok kommen på andre
tanker.«
»Monstro. Jeg har dog haft lejlighed til
at se adskillige ægteskaber, og jeg vil ikke
sige, det lokkede. I førstningen, ja så er det
jubel og glæde, men når bohavet begynder at
slides, så er glæden bleven mat. Så ældes
de unge legemer, bliver benede eller flyder ud
i fedt, de særegenheder, der en gang var en
ynde mere, bliver ulidelige karikaturer, og
slidet i huset standser åndsudviklingen, de
bliver forkrøblede sextenårs i viden og
halvhundredårs af legem. Er det dog ikke et
modbydeligt misforhold? Og så lever de to
sammen i sløv vane, kender hinanden til de
urørligste detaljer, sidder ved siden af
hinanden med døde sjæle. Og alle de skuffelser,
når forelskelsens illuderende hede kølnes.
Det, der syntes fordulgt vid, åbenbarer sig
som behændig tomhed, og det, der drømtes
om sjælenes samliv — for hvem har ikke, da
han var ung, drømt om et liv med en kvinde,
der kunde højne dem begge til finere følelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
